10.000 nye ord på tre år! Det danske sprog har vokseværk. Fredag kan du se de nyeste ord på nettet

780 nye ord, fem nye betydninger og 10 faste udtryk er kommet med i den seneste udgave af Den Danske Ordbog, der bliver almindeligt tilgængelig fredag på ordnet.dk.

top
Fredag tilføjes 780 ord til Den Danske Ordbog, som ikke tidligere har været der. Fold sammen
Læs mere

Akuttelefon, blyantspenge, cougar, damebesøg, expat, forårskuller, glimragende, humørikon, indvandrersprog, juleguf, kropsforskrækket, lovestorm, menstruationskop, netværker, ordsalat, pikhud, readymade, slavevodka, tuktuk, varmestress, youtuber, årshjul ...

Det danske sprog er vokset.  Siden 2016 er der kommet ikke færre end 10.000 flere ord i Den Danske Ordbog. Senest er i alt 780 nye ord, fem nye betydninger og 10 faste udtryk havnet i værket, der fredag bliver almindeligt og gratis tilgængeligt  på ordnet.dk.

Omkring 50 af de ord, der nu tilføjes, er først blevet kendt fra 2000 eller senere, og ifølge seniorredaktør Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der står bag Den Danske Ordbog, spænder disse ord vidt, ligesom de i høj grad afspejler tiden og samfundet:

»Nye ord som plantemælk, stormturisten og antropocæn fortæller noget om, at vi er optaget af klimaet. Der er flere ord i dag end for 25-30 år siden, der har noget med klimaet at gøre. Det samme gælder ord, der har tilknytning til IT,« siger Lars Trap-Jensen.

Ud over ord og udtryk som akuttelefon, blyantspenge mv. har den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog medtaget fremmedord, der ikke før har stået der, fx dysforisk og prokrastinere. I kategorien »faste udtryk og talemåder« finder man nu også vendinger som bønne op og banditter i habitter, og der er blevet plads til udbredte og helt almindelige sammensætninger som eftermiddagste og hårvask. Her er der tale om ord, som af pladshensyn ikke kom med i den i øvrigt voluminøse papirudgave af Den Danske Ordbog, der udkom fra fra 2003 til 2005, og som dækker det danske sprog fra cirka 1950 til 2005.

Lars Trap-Jensen, seniorredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

»Sjældne ord er ofte sværere at forstå end udbredte ord, og derfor er de vigtige at kunne slå op – også selv om de ikke optræder mange gange i vores register.«


Brugerne hjælper med at vælge ordene

Men hvad skal der egentlig til, for at nye ord som instagrammer, influencer, måltidskasse, 12-talspige, partihopper, træskoliste og udeskole kan komme med?

Lars Trap-Jensen forklarer, at et ord skal have været kendt i en længere periode, for på den måde sikrer man sig, at ord og vendinger, der kun anvendes i kort tid, ikke optager pladsen.

Han fortæller også, at når det Danske Sprog- og Litteraturselskab skal vælge, hvilke ord der skal med i Den Danske Ordbog, henter det støtte i en stor samling tekster fra aviser, magasiner, fagblade, skønlitteratur og blogs. Samlingen opdateres hver måned, og ud fra teksterne laves der lister over, hvilke ord der hyppigst dukker op.

»Et ord skal i hvert fald optræde omkring ti gange i vores tekstregister for at komme med, medmindre vi er meget overbeviste om, at det findes i kilder, vi ikke har, for eksempel i talesproget,« siger Lars Trap-Jensen og tilføjer, at der også er andre kriterier end hyppighed.

»Sjældne ord er ofte sværere at forstå end udbredte ord, og derfor er de vigtige at kunne slå op – også selv om de ikke optræder mange gange i vores register,« siger han.

En anden måde at udvælge ordene på er at få hjælp fra brugerne. 170 af de nye ord i opdateringen er således blevet foreslået af sproginteresserede danskere, det gælder bl.a. dialogkaffe, hjemmeblind og nationalskjald, der var tilstrækkeligt udbredte i tekstregisteret til at blive tilføjet.

Et andet af de foreslåede ord, der er kommet med denne gang, er tuktuk, der betegner en lille trehjulet scooter, der findes i Asien.

»Ordet er fra thai, der er et sprog, vi ikke ofte låner ord fra. Men jeg synes, at det er sjovt, når vi låner fra andre sprog end engelsk,« siger Lars Trap-Jensen.

Lars Trap-Jensen, seniorredaktør fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

»Vi har en forpligtelse til at dokumentere sproget. Vi vil hellere skrive, at det her er et sjældent eller gammeldags ord, end ikke have det i ordbogen.«


Sproget skal dokumenteres

Den Danske Ordbog opdateres online to-tre gange årligt. Ved opdateringerne fjernes aldrig ord, heller ikke selv om de ikke længere bruges meget i det danske sprog. Selv om ordene er sjældne, er de nemlig fortsat vigtige, siger Lars Trap-Jensen.

»Vi har en forpligtelse til at dokumentere sproget. Vi vil hellere skrive, at det her er et sjældent eller gammeldags ord end ikke have det i ordbogen. Ordbogen skal også kunne bruges som et redskab, hvis man læser bøger eller tekster, der ikke er dagsaktuelle.«

Ordnet.dk, der blandt andet huser Den Danske Ordbog, har mere end 100.000 besøgende på hverdage. Det gør den til en af Danmarks mest besøgte hjemmesider på kulturområdet.