I en verden, der hele tiden forandrer sig, har Den Danske Ordbog fundet plads til 634 nye ord, 29 nye betydninger og ti nye faste udtryk. Coronakrisen og gastrobølgen sætter deres spor.
Flokimmunitet, hjemmekarantæne, superspreder ...
Tre ord, vi danskere for kort tid siden sjældent, om nogensinde, brugte. Tre ord, som alle i dag er fortrolige med.
Coronavirussens hærgen afspejler sig i dén grad også i sproget, og i den opdatering af Den Danske Ordbog, der fredag 19. juni bliver tilgængelig på ordnet.dk, er 33 af de nye ord relateret til den usynlige fjende, fortæller udgiveren, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL). Ud over de tre nævnte drejer det sig om følgende:
Dødelighedsrate, dødsrate, forsamlingsforbud, infektionsmedicin, infektionsmediciner, infektionsmedicinsk, infektionsrate, influenzasymptom, krisehåndtering, mortalitetsrate, opholdsforbud, pandemisk, podepind, priktest, selvtræne, smittekæde, smitteopsporing, smittespredning, smittetal, smittetilfælde, smittetryk, svælgprøve, sygdomstilfælde, videomøde, virusudbrud, værnemiddel og zoneforbud.
De nye gastronomiske ord er f.eks. ord som galangarod, limeblad og rambutan, hentet fra fjerne køkkener, men også danske kendinge som friskpillet, kernerugbrød og kålpølse.
Opdateringen indeholder også mange ord fra den gastronomiske verden, der ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i det hele taget gennem mange år har været leveringsdygtig i sprogligt nyt. De nye gastronomiske ord er f.eks. ord som galangarod, limeblad og rambutan, hentet fra fjerne køkkener, men også danske kendinge som friskpillet, kernerugbrød og kålpølse. Her er de øvrige:
Alkoholindtag, amarone, asti, bagesten, blindsmage, bordelaisesauce, bresaola, bøfhus, bådkartoffel, chaptalisering, chilimayo, chokoladebund, citronsorbet, drikfældighed, drikkeautomat, earl grey-te, elbo, fiberindhold, filonebrød, focacciabrød, frisésalat, fritere, fritering, fromage, frais, frugtte, fuldkornsmel, fyraftensøl, galanga, geuze, gintonic, granola, grillparty, groftmalet, hashrygning, havrerod, hævekurv, højtbelagt, jordskokkesuppe, juliennejern, kalamata, kalamataoliven, kalkunburger, karljohansvamp, kartoffelbåd, kokkerering, kolesterolsænkende, kostpolitik, kriek, kyllingebrystfilet, kyllingefilet, lammegryde, letøl, levergryde, limeblad, makronbund, middelhavssalt, mælkeskind, mågeæg, nabobord, nanbrød, nynordisk, parisiennejern, piment, plantefars, port salut, prosecco, pølsefest, quesadilla, quiche lorraine, radicchiosalat, rokkevinge, romfromage, roquefortost, rotisseri, rubinsteinkage, rødvinsdrue, råkaffe, santoku, santokukniv, sautering, smagsgiver, soltørre, speltbolle, speltbrød, speltmel, spinattærte, spiseri, sprødkogt, steakkniv, svinefedt, tacoskal, tesukker, tidselolie, tobakståge, trøstespisning, tunbøf, udbenerkniv, unghane, unghanebryst, velkrydret, vinificere, vinificering, zittauerløg, æblecidereddike og østerskniv.
Den Danske Ordbog opdateres to-tre gange om året med nye ord, betydninger og faste udtryk. Ordbogen er baseret på en tekstsamling bestående af mere end en milliard ord, og nogle af ordene er nye i sproget, mens andre, som det fremgår, har været der længe. Sidstnævnte har »blot ventet på, at det blev deres tur«, som Det Danske Sprog- og Litteraturselskab formulerer det.
Den aktuelle opdatering omfatter 634 nye ord, 29 nye betydninger og ti faste udtryk. Et eksempel på en ny betydning er ordet bøvs, der nu også har de sproglige autoriteters ord for, at det kan betyde »negativ eller upassende kommentar«.
Ordnet.dk, der bl.a. omfatter Den Danske Ordbog og den historiske Ordbog over det danske Sprog, har ifølge Det Danske Sprog- og Litteraturselskab over 130.000 daglige besøgende. Det gør den til en af Danmarks mest besøgte hjemmesider på kulturområdet.
