Ølbong, blespand og fnidderfnadder er nu med i Den Danske Ordbog

Danskerne er kommet med masser af forslag til nye ord i den nye udgave af »Den Danske Ordbog«. »De mange henvendelser viser, at folk er levende optaget af sproget,« siger redaktør.

Eksempler på nye ord og udtryk, som er med i den den nye udgave af »Den Danske Ordbog«. Grafik: Ida Jerichow Fold sammen
Læs mere

Ved du, hvad ølbong betyder?

Hvis ikke, så kan et opslag i den nye udgave af »Den Danske Ordbog« på hjemmesiden ordnet.dk gøre dig klogere.

Ordbogens høflige forklaring på ordet ølbong lyder sådan her: »anordning, der gør én i stand til at nedsvælge en hel øl på meget kort tid, typisk bestående af en tragt, der fyldes med øl, en ventil og en slange, der fører øllet direkte ned i halsen, især blandt unge.«

Den nye ordbog indeholder ca. 100.000 danske ord. Heraf er der 1.612 nye ord (bl.a. ølbong), 19 nye betydninger og 12 faste udtryk.

Ordbogen udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hvor fem redaktører bestyrer ordbogen.

Mange danskere benytter sig af muligheden for via nettet at komme med forslag til nye ord og udtryk til ordbogen, og en del af dem er med i den nye udgave.

»F.eks. har mange indberettet ordet hudsult, som beskriver et behov for nærhed og berøring. Det er et meget godt billede, som viser noget om menneskers behov. Der er også et andet nyt ord, hjemmeblind. Det vil sige at være så fortrolig med noget, at man ikke længere tænker over det. Andre eksempler er ordet gadesover, som er et andet ord for hjemløs, og tigermor, som beskriver en mor, der med hård og konsekvent opdragelse søger at drive sine børn frem til succes,« siger Lars Trap-Jensen, ledende redaktør.

Andre forslag, som også er kommet med i ordbogen, er fake news, slavegørelse, som siger noget om vores fortid, og ordet gastrofysik, der er en videnskabelig disciplin, der studerer madlavning og gastronomi ved hjælp af fysikkens teori og metoder, især med fokus på madens smag.

»Vi er glade for den kontakt, som vi har med brugerne. De mange henvendelser viser, at folk er levende optaget af sproget og af, hvordan vi bruger det,« siger Lars Trap-Jensen.

.Lars Trap-Jensen

»De mange henvendelse viser, at folk er levende optaget af sproget og af, hvordan vi bruger det«


Der er mange andre sjove nye ord med i den nye udgave af ordbogen. Tag f.eks. ord som fnidderfnadder, klaskehøjde, blespand og bedemandsmine. Nogle af ordene er ikke nye i sproget, men er kommet med, fordi de ikke tidligere er blevet optaget.

Der er også nye fremmedord som f.eks. beatificere. Det har ikke noget med beatmusik at gøre, men er et udtryk fra den katolske kirke. En person beatificeres, når vedkommende af paven erklæres for salig som sidste trin inden helgenkåring. Eller hvad med batyskaf? Det er en ubådslignende dykkerklokke beregnet til videnskabelige undersøgelser på store havdybder.

Ordbogen skal dokumentere det danske sprog siden 1950, og nye ord og udtryk udvælges på forskellige måder. Mange hentes fra en stor tekstsamling, som løbende opdateres med bl.a. journalistiske tekster. Samlingen indeholder en milliard ord, og man fører statistik over, hvor ofte ord bruges. Er der meget anvendte ord, som ikke er med i ordbogen, tager man sagen op. Redaktionen diskuterer løbende nye ord og udtryk, f.eks. de mange engelske ord, som bliver brugt i det danske sprog, sammensatte ord som kvistværelse, kulturtidsskrift og regeringsdannelse. Det sidste er ukomplicerede ord, som tages med, fordi ordbogen skal dokumentere det danske sprog.

Spørger man Lars Trap-Jensen, om redaktionen diskuterer nye ord, som man beslutter sig for at udelukke, siger han, at de engelske ord ofte giver anledning til diskussion.

»Vi foretager ikke systematiske fravalg af noget, der er udbredt i sproget, men vi vender ofte tilbage til anglicismerne. Hvornår hører et engelsk ord, som man bruger i en dansk kontekst, alene hjemme i en engelsk ordbog? Og hvornår er der tale om et lån af et engelsk ord, som det er rimeligt at tage med i en dansk ordbog? Det er et skøn,« siger Lars Trap-Jensen.

Lars Trap-Jensen

»F.eks. har vi både streetfood og gademad i den nye ordbog. Et andet eksempel er daddelblomme, som er det samme som sharonfrugter - der findes altså et lidt poetiske ord for det samme på dansk.«


Er der ord i den nye ordbog, som han selv har en forkærlighed for?

»Ja, der er poetiske ord som elverpige og sanktelmsild (ifølge ordbogen er det en svagt lysende elektrisk udladning, der i forbindelse med tordenvejr kan ses omkring høje og spidse genstande, f.eks. spir og master, red.). Det er ord, man godt kan have en svaghed for. Vi fokuserer meget på engelske ord, og så er det sjovt, at vi også har forsøgt at lave danske ord i stedet for bare at overtage de engelske. F.eks. har vi både streetfood og gademad i den nye ordbog. Et andet eksempel er daddelblomme, som er det samme som sharonfrugter - der findes altså et lidt poetisk ord for det samme på dansk. Begge ord findes i ordbogen,« siger Lars Trap-Jensen.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab blev stiftet i 1911 og har udover Den Danske Ordbog bl.a. udgivet store forfatteres samlede værker, bl.a. af Sophus Claussen, J.P. Jacobsen og Blicher. Hertil kommer også dagbøger, bl.a. af H.C. Andersen og Grundtvig.

Selskabets medlemsforsamling består af 100 forskere inden for dansk sprog, litteratur og historie. Selskabet finansieres hovedsageligt af Kulturministeriet og Carlsbergfondet.