Ugens aktie: Har Danske Bank ramt bunden?

Den fremtidige kursudviklingen på Danske Bank-aktien er særdeles usikker. Worst case vil være mange års tovtrækkeri om uafklarede forhold. Men aftaler om forlig kan redde banken ud af suppedasen.

Danske Banks revisor bliver undersøgt i hvidvasksag
Fortielse og forsinkelse blev benyttet som våben – nu er de blevet til fjender. Worst Case vil være mange års tovtrækkeri. Aftaler om forlig kan redde banken ud af suppedasen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Kursen på Danske Banks aktie er blevet halveret i løbet af det seneste år. Udenlandske investorer har solgt og reduceret ejerandelen fra 56 til 49 procent. Årsagen er ene og alene skandalen om aktiviteterne i Estland. Datterselskabet indgik i Sampo Bank, der blev købt i 2007. Ifølge Danske Banks advokatundersøgelse kom der kort efter overtagelsen advarsler fra det afgørende sted for de gedulgte pengestrømme: Rusland. Den var angiveligt gal helt fra starten, og i de følgende år blev aktiviteten systematisk udvidet. Interessen hos ikke-estiske kunder for at benytte en så hjælpsom bank var stor. Efter det oplyste greb bankens ledelse i København først ind i 2013 med fuldt stop. Balladen brød for alvor ud i 2018 efter en række artikler i Berlingske Business. Banken fik så udarbejdet en advokatundersøgelse, men den rejste blot flere spørgsmål. De gode græd, og de onde lo.

Affæren ser ud til at være et havari for den danske model i elitenetværket, der tilsiger gensidig hjælpsomhed. De danske myndigheder har til fulde levet op til dette kodeks. Men i lighed med udbytteskatteskandalen og en række andre sager er Danmark ikke længere en autonom ø – men eksponeret over for udlandet. I stedet for at få dysset de skandaløse transaktioner ned er større magter ved at overtrumfe bestræbelserne på at begrave sagen. Uanset det formåede Danske Bank i fem år at holde låget på gryden, og hele forløbet strækker sig måske tilbage til tiden før ejerskiftet i 2007. Netop dette aspekt udgør et blødt punkt for banken i forhold til krav om erstatning fra en voksende skare af harmdirrende investorer. De føler sig ført bag lyset – af dem, der bestemte i banken.

Stort eller lille problem

Nogle er mere lige end andre. Danske Bank kan glæde sig over at være stor og ikke en valutahandler på Vesterbro. Hidtil har man fokuseret på omfanget af mistænkelige transaktioner og ansvaret for mangel på kontrol. På den ene side anfører advokatundersøgelsen et moderat beløb for indtjeningen herfra, nemlig 1,5 mia. kr. På den anden side anføres et ekstremt stort bruttobeløb for pengestrømmene, der også omfatter fuldt lovlige transaktioner. Herved opnås en forunderlig effekt, nemlig at vægten af Rusland reduceres, idet nævneren i udregningen forøges gevaldigt. Man træder varsomt – formentlig for ikke at eksponere magtfulde personer i Rusland. Danske interesser i landet kunne let komme i klemme. Udenforstående må i stedet selv gætte på det virkelige omfang af tvivlsomme transaktioner, og hvor pengene kom fra. Vores gæt ud fra den fremlagte tågesnak er, at det udgør en brøkdel – men det er alligevel store og i særdeleshed interessante beløb.

Balladepunktet er nemlig i virkeligheden noget helt andet: karakteren af disse penge, og det er herved, at begrebet hvidvask kommer i brug. Her burde filmen knække for enhver offentlig myndighed, da deres opgave er at forhindre og opklare kriminalitet. Fra dansk side må der have været tale om dyb tillid til bankens evne til selvkontrol. Et eksempel på »den danske model« med et elitestyret samfund.

Problemet for banken er, at det ikke lykkedes at nedtone og begrave sagen i dansk regi. Katten er sluppet ud af sækken. Kontrollen er skiftet til udenlandske myndigheder. Yderligere er der opstået et så stort kurstab på aktien, at alle investorer kan føle sig snigløbet – og ingen vil påtage sig et ansvar. Bankens børsværdi er faldet med 100 mia. kr. i løbet af 12 måneder! Det skyldes angiveligt tvivlsomme indtægter på kun 1,5 mia. kr. Liden tue kan vælte stort læs.

Hvordan afsluttes affæren, og kan tilliden genvindes?

Som forretning har en bank indre styrke i form af fremtidige indtægter fra indgåede aftaler med kunder. På den anden side baseres en bank på (blind) tillid, og andre udbydere kan overtage kunderne. Der er også et problem i en banks adgang til at fremskaffe penge, hvor risikopræmien kan stige så meget, at man simpelthen klemmes ud.

Derfor gælder det om at få genoprettet tilliden hurtigst muligt. Tid er afgørende. Efter i årevis at have nedtonet og trukket sagen i langdrag, har man pludselig fået travlt. EU og USA skal om muligt håndteres ved at indgå endegyldige aftaler, som ikke kan åbnes igen. De åbne sår skal lukkes.

Den nyvalgte formand holder lav profil og er formentlig optaget af forhandlinger på højeste plan. Heldigvis tjener banken stadigvæk et pænt overskud hjem, men det kan vel koste dette års profit at skaffe sig fred. Herefter skal krav fra tabsramte investorer håndteres, og det bliver en vanskelig sag at løse. Hvis Danske Bank udbetaler kompensation, vil det nemlig ramme alle de øvrige aktionærer, som i forvejen er ramt af kurstab. I vurderingen af aktien må de store risici inddrages: Hvor galt kan det gå? Banken har trukket sin goodwillkonto i bund hos den danske befolkning, men det er jo eliten som bestemmer.

Aktien – hvor er bundpunktet?

Trods ukendte ydre trusler foreslår bestyrelsen 7,6 mia. kr. i udbytte. Af børskursen på 123 er disse 8,5 sikret. Indre værdi er på 174, og discounten på 51 svarer til 43 mia. kr. Rabatten burde kunne dække udgifterne til både bøder og erstatninger. Worst case vil være et langstrakt forløb med uafklarede forhold. Bankens værdi som forretning kan erodere og dermed føre til frasalg af aktiviteter og datterselskaber som Danica og Realkredit Danmark. Konklusion: Afvent køb.