Nu falder renterne – nye tal fra USA giver fornyet optimisme

Så er der godt nyt for danske boligejere, og alle der har aktier. Inflationen faldt nemlig uventet meget i USA, og det har givet håb om, at den amerikanske centralbank måske kan gå mildere til værks med sine rentestigninger.

De danske boligrenter – særlig på de 30-årige lån – følger ofte udviklingen i USA, så lavere amerikanske statsrenter fører også ofte til billigere lån herhjemme.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis 2022 skal beskrives med ét ord i finansverdenen, må det være inflation.

Siden nytår har renter, aktiemarkedet, centralbankerne og investorernes humør næsten ubetinget været drevet af stigningerne i forbrugerpriserne, der måned efter måned er fortsat med at stige. Indtil nu. Onsdag kom de længe ventede amerikanske inflationstal for juli, der viste, at ikke bare faldt inflationen mere end ventet, den viser også tegn på at have toppet. Forbrugerpriserne steg i juli 8,5 procent i USA, et fald fra 9,1 procent i juni, hvor inflationen havde ramt det højeste niveau siden 1981.

Det var lige præcis de nyheder, finansmarkedet havde håbet på. Efter et turbulent 2022 med historisk store rentestigninger – og det værste første halvår for aktier siden 1970 – har investorerne higet efter data, der kunne give den mindste indikation på, at det værste snart er ovre.

Onsdagens inflationstal blev derfor med det samme mødt med jubel hos investorerne. Aktier spurtede til vejrs, og sendte blandt andet det danske eliteindeks, C25, 2,5 procent højere. I USA var Nasdaq ved redaktionens deadline oppe 2,6 procent og tæt på sin højeste kurs i tre måneder. Wall Streets såkaldte frygtmåler – VIX-indekset – faldt til sit laveste niveau siden april i endnu et tegn på, at investorerne endelig tør komme med et lettelsens suk.

Samtidig dykkede renterne over det meste af verden. Den tiårige amerikanske rente – verdens vigtigste – faldt fire basispunkter til 2,74 procent, og i Danmark faldt den tiårige rente med fire basispunkter til 1,2 procent. De danske boligrenter – særlig på de 30-årige lån – følger ofte udviklingen i USA, så lavere amerikanske statsrenter fører også ofte til billigere lån herhjemme.

Mindre smertefuld september

Over det seneste års tid er inflationen steget støt i det meste af verden. En kombination af høj efterspørgsel efter coronapandemien stilnede af, problemer i den globale forsyningskæde, historisk lave renter og lempelig finanspolitik var allerede sidste efterår ved at skubbe inflationen i vejret. Med krigen i Ukraine oveni og dertil den følgende eksplosion i energi og fødevarepriser er forbrugerpriserne fortsat sin himmelflugt i foråret. Også i Danmark er det er problem – i juli måned steg inflationen til 8,7 procent, hvilket er det højeste niveau siden 1983.

Derfor har centralbankerne verden over ufravigeligt sat renterne aggressivt op de seneste måneder, også selvom det er sket på bekostning af finansiel uro, lavere vækst og en tiltagende frygt for en recession. I USA har en række prominente medlemmer af centralbanken de seneste uger slået fast, at der venter flere store renteforhøjelser, indtil inflationen kommer under kontrol.

Og er den så kommet under kontrol nu? Spørger man finansmarkedet er onsdagens uventede, store fald i amerikansk inflation i hvert fald nok til at få Federal Reserve (Fed) til at gå mindre aggressivt til værks. Inden inflationstallet kom ud, indregnede markedet ifølge CME Groups renteovervågningsværktøj en 68 procent sandsynlighed for, at centralbanken ville sætte renten op med 0,75 procentpoint til sit næste møde i september. Nu er den sandsynlighed faldet til 38 procent, og værktøjet peger i stedet »kun« på en halv procents stramning.

For tidligt at glæde sig

Det er netop denne opbremsning, der skabte den nyfundne optimisme blandt investorerne. Men ifølge flere økonomer er det for tidligt at glæde sig helt. Den såkaldte kerneinflation – hvor man renser for prisstigninger på energi, tobak og fødevarer – er nemlig ikke faldet endnu, og det kan ifølge Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank, få Federal Reserve til at sætte renten mere op, end markedet lige nu forventer.

»Fed er man nok overordnet set godt tilfreds med dagens tal. Her vil man hæfte sig meget ved faldet i inflationen, men selve niveauet og den seneste udvikling på arbejdsmarkedet gør, at den amerikanske forbundsbank ikke er i nærheden af at kunne slappe af.«

»Derfor forventer vi også, at Fed hæver renten med hele 0,75 procentpoint på det kommende rentemøde. De efterfølgende renteforhøjelser vil måske blive mindre, men vi forventer, at Fed hæver renten på alle møder frem mod nytår. Det vil bringe den amerikanske styringsrente op i nærheden af fire procent. Altså langt højere end, hvor man kan forvente de danske og europæiske styringsrenter lander,« tilføjer han.

»Det vil i vores optik være nok til at knægte inflationen, men det vil desværre i samme ombæring også presse amerikansk økonomi ud i en egentlig recession. Hvis det sker, kan det også blive meget svært at undgå i Danmark og Europa.«