Kursklø til danske aktier – korrektion koster 475 milliarder kroner i værdi

2022 er bare ikke året for danske aktier. Tirsdag ser markedet igen rødt, og C25-indekset er nu endt i en korrektion, der efterlader det blandt verdens dårligste. Og det kan sagtens falde endnu mere, hvis renterne fortsætter med at stige, siger aktieekspert.

Det er i øjeblikket lige så nervepirrende at følge med i danske aktier som i sommerens EM-fodboldkamp mellem Danmark og Rusland. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Nedturen for danske aktier vil ingen ende tage.

Efter en allerede elendig start på året fortsatte flugten ud af C25 tirsdag, hvor eliteindekset dykkede 1,3 procent. Det vil sige, at indekset nu er faldet knap ni procent siden nytår og cirka 11 procent siden sin rekord i november. Dermed er danske aktier nu endt i en teknisk korrektion, der er defineret som et fald på over ti procent fra den seneste top.

Det store fald har været dyrt for investorerne. Fra november til nu er der blevet barberet cirka 475 milliarder kroner af C25, hvilket svarer til prisen for at bygge godt 22 Storebæltsbroer.

»Noget kunne tyde på, at udenlandske investorer, som ofte investerer i takt og udgør 60-70 procent af den daglige danske handelsvolumen, rydder op i, trimmer og renser ud i beholdningen af danske aktier,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

»Temaet har været ganske klart hidtil i 2022: Investorerne sælger ud af ikke mindst højt prissatte danske life science-selskaber. Det er blandet andet gået ud over Novo Nordisk og Coloplast,« tilføjer han.

Siden nytår er Novo Nordisk faldet 14 procent, mens Coloplast har mistet 16 procent. Også Ambu, Bavarian Nordic og Netcompany har fået tæsk med kursklø på mellem 17 og 19 procent. Bavarian Nordic er blevet særlig hårdt ramt af, at omikronvarianten formodentligt har fremskyndet slutningen på coronapandemien, hvilket potentielt gør dens vaccine overflødig.

Til gengæld er det gået forrygende for Jyske Bank og Danske Bank, der lever højt på de seneste rentestigninger. De er steget henholdsvis 20 og 14 procent i 2022.

Rentemodvind

Den store mavepuster i 2022 placerer danske aktier blandt verdens allerdårligste. Faktisk er det kun det russiske RTS-indeks, der med et fald på 12 procent har klaret sig dårligere end C25 i det nye år. Den dårlige stemning på det danske aktiemarked skyldes i vid udstrækning udsigten til strammere pengepolitik i nogle af verdens største økonomier – særligt i USA – og ikke mindst højere renter.

Opstramningen kommer for at tøjle den høje inflation, der i kølvandet på coronakrisen mange steder er steget mere end forventet. I USA ramte inflationen syv procent i december – det højeste niveau siden 1982 – og i euroområdet kom den op på fem procent.

Analytikere forventer, at den amerikanske centralbank vil hæve renten mindst fire gange i 2022, og det smitter allerede af på markedsrenterne på begge sider af Atlanten. Tirsdag steg den tiårige amerikanske rente – verdens vigtigste – til 1,8 procent, og i Tyskland er renten lige ved at kravle over nul for første gang siden maj 2019.

Gift for aktiemarkedet

Stigende renter er ofte gift for aktiemarkedet, og særligt det danske. Det skyldes, at vores hjemlige aktiemarked er dyrt prissat, fordi investorer er villige til at betale en højere pris for en forventet fremtidig indtjeningskrone. Det gør de, fordi danske aktier er kendetegnet ved at være kvalitetsselskaber med god ledelse, lav gæld og ofte markedsledere inden for deres industri.

Men når renten stiger, er investorerne mindre villige til at betale mange penge for den fremtidige indtjening på grund af den såkaldte diskonteringsfaktor. Derfor er dyrt prissatte markeder mere rentefølsomme end »billigere« aktier. Det er samme effekt, der også har slagtet USAs it-tunge Nasdaq-indeks, som siden nytår er faldet cirka fem procent.

»Renterne stiger, og noget kunne tyde på, at renterne nu – for første gang siden finanskrisen – lidt mere varigt er på vej op. Mange nye investorer har ikke prøvet at investere i »rentemodvind«. Stærk medvind – lave og faldende renter – er vendt til modvind, og det kan ses og mærkes,« siger Per Hansen.

Siden finanskrisen i 2008-2009 har pengepolitikken i den vestlige verden været ultralempelig og dannet grobund for en mangeårig aktiefest. Det har særligt sat skub i danske aktier, der fra januar 2009 til november sidste år steg 560 procent og dermed kunne prale af at være et af verdens bedste aktiemarkeder. Til sammenligning steg det toneangivende amerikanske S&P 500-indeks 420 procent, mens det paneuropæiske Stoxx Europe 600 »kun« kravlede 150 procent højere.

Tid til at købe?

Det store spørgsmål er nu, om nedturen for det danske aktiemarked har kulmineret, og det er tid til at købe op i C25-indekset. Det afhænger i høj grad af, hvordan det kommer til at gå med renterne det kommende stykke tid, siger Nordnets Per Hansen.

»De amerikanske markedsrenter er steget til over 1,8 procent. De kommende måneder vil en test af to procent være meget realistisk. Det taler for, at det endnu er lidt for tidligt at købe, når det nu er sådan, at det primært er de stigende renter, som driver udviklingen. Normalt vil en tendens ændre sig enten ved et retningsskifte, altså at toppen er nået, eller ved at hastigheden, hvormed noget sker, aftager, i det her tilfælde rentestigningen,« siger han.

»Er de udenlandske investorer færdige med at tømme de kortsigtede investeringsdepoter? Det er ikke helt givet«, tilføjer han.

Historien er opdateret med lukkekurser