Det var ikke lige, hvad verdenen eller aktiemarkedet manglede.

Mens krigen i Ukraine fortsat skaber nervøsitet og store daglige kursudsving, har Kina været en tur i tidsmaskinen og genoplivet et fænomen, som vi troede var overstået: nemlig coronanedlukninger. Over de seneste dage er antallet af nye covid-19-tilfælde i Kina steget voldsomt, og millionbyer som Shenzhen, Langfang og Dongguan samt hele Jilin-provinsen er nu blevet lukket helt ned. Ifølge flere internationale medier er det landets værste coronakrise siden starten af 2020, hvor pandemien brød ud i hele verden.

Restriktionerne har ført til en række fabrikslukninger – herunder hos Toyota, Volkswagen og Apple-leverandøren Foxconn, hvilket frygtes at lægge fornyet pres på verdens forsyningskæder og hive kinesisk vækst ned.

Værste dag siden finanskrisen

Det er gået hårdt ud over Kinas og Hongkongs aktiemarked. Hang Seng-indekset er på bare to dage dykket over ti procent, mens Hang Seng China Enterprises Index – kinesiske aktier noteret i Hongkong – mandag havde sin værste dag siden november 2008 med et kurssmæk på over syv procent.

Det amerikansklistede Nasdaq Golden Dragon Index er faldet 29 procent siden sidste onsdag, og MSCI China-indekset er nede 25 procent i 2022 indtil videre og dermed kun overgået af Rusland som verdens dårligste aktiemarked. Investorerne er altså flygtet fra alt, hvad der smager af Kina.

»Kinesiske aktier er ramt af en perfekt storm. Her og nu er der bekymring over nedlukningen i dele af Kina, herunder Shenzhen som er en velkendt tech hub. Apple faldt for eksempel mærkbart mandag, fordi der er udfordringer på kort sigt med at få produceret komponenter og iPhones på fabrikken Foxconn, så der er selvfølgelig nogle kortsigtede forstyrrelser i forsyningskæder og produktion på grund af covid,« forklarer Jakob Vejlø, chefstrateg hos BankInvest.

»Men der er også andre store ting på spil. Kinas rolle og position i forhold til Ruslands invasion af Ukraine er et tema, der accelerer meget lige nu. Det er helt klart, at den internationale investorskare er bekymret for, at man fra den demokratiske verdens side kan begynde at skrue op for sanktioner mod Kina, fordi de ikke har distanceret sig tydeligere over for Rusland,« tilføjer han.

Over weekenden skrev Financial Times, at Rusland har bedt Kina om militær hjælp til krigen i Ukraine, hvilket Beijing senere har afvist.

»Den demokratiske verden, ikke bare Vesten, betaler allerede en høj pris for de sanktioner, der er rullet ud over Rusland. Vi vil betale en endnu højere pris, hvis der skulle rulles et tilnærmelsesvis lignede sanktionsbælte ud over Kina, og det vil koste verdensøkonomien markant. Jeg vil skynde mig at sige, at vi tror, vi er meget langt fra den situation, men der er en snigende usikkerhed,« siger Jakob Vejlø.

Afnotering i New York

Balladen over Kinas forhold til Rusland og opblusningen i coronatilfælde kommer samtidig med, at de amerikanske børsmyndigheder har varslet, at de formentligt vil afnotere en række kinesiske virksomheder fra børsen i New York.

Afnoteringen skyldes, at virksomhederne ifølge Securities and Exchange Commission (SEC) ikke lever op til tilsynets regnskabsregler. Derudover er Kina også internt i gang med et større regulatorisk eftersyn af private virksomheder, som siden i sommer har gjort særligt ondt på landets it-giganter.

»Der er usikkerhed om, hvor langt myndighederne vil gå. Der bliver delt store bøder ud, og senest er Tencent kommet i søgelyset på grund af anklager om hvidvask,« siger Jakob Vejlø.

»Det er en del af den perfekte storm for kinesiske aktier, som i virkeligheden både skyldes interne og eksterne problematikker. Interne reguleringer, interne nedlukninger på grund af covid-19. Og så eksternt er det børstilsynet i USA og det geopolitisk kompleks omkring Kinas position i Rusland-Ukraine-konflikten,« tilføjer han.

Brænde på bålet

Men er uroen på det kinesiske aktiemarked overhovedet noget, vi behøver at bekymre os om i Vesten? På trods af at det er verdens næststørste økonomi, fylder Kina stadig relativt lidt på aktieverdenskortet og udgør for eksempel kun knap fire procent af verdensindekset, MSCI All Country World Index. Til gengæld kommer den kinesiske mavepuster på et tidspunkt, hvor investorerne allerede har rigeligt at bekymre sig om, forklarer Jakob Vejlø.

»Det er klart i den aktuelle situation, hvor de finansielle markeder står på et usikkert fundament på grund af krigen og alle de indirekte effekter som stigende råvarepriser, så er det kraftige fald i kinesiske aktier med til at bære brænde til bålet af usikkerhed. Så der er en negativ stemningseffekt, der udgår fra det kinesiske aktiemarked, som helt sikkert er med til at reducere noget af risikovilligheden for også de vestlige aktiemarkeder,« siger han.

Indtil videre har nedlukningen i Kina dog givet anledning til én god nyhed for både investorer og husholdninger i Vesten – olieprisen er dykket voldsomt de seneste dage og er nu næsten tilbage i samme niveau som før Ruslands invasion. I øjeblikket koster en tønde Brent råolie 100 dollar, hvor den i sidste uge var helt oppe og runde 139 dollar. Faldet har taget toppen af inflationsfrygten og lettet presset på private og virksomheder, der er afhængige af olie til varme, transport og produktion.

Det var også en af grundene til at europæiske aktier – herunder det danske eliteindeks C25 – endte med flotte stigninger mandag.