Børsbarometer: Wall Streets »frygtmåler« dykker til niveauet før coronaen

Stilhed før storm eller fred og ingen fare? Wall Streets »frygtmåler« er faldet til det laveste niveau siden februar 2020 og signalerer dermed, at coronanervøsiteten på aktiemarkedet er slut.

Panikken er drevet over på aktiemarkedet, og Wall Streets »frygtmåler« – VIX – er nu faldet til niveauet fra før, coronakrisen lammede hele Vesten. Foto: Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Corona? Hvilken corona? Mens pandemien fortsætter med at skabe kaos i blandt andet Indien, hersker der på finansmarkedet i øjeblikket en helt anden ro. Så meget, at aktier i både Danmark og USA i denne uge igen slog kursrekorder i kølvandet på nogle bundsolide regnskaber. Så meget, at investeringsstrateger stadig tror på kursstigninger. Og så meget at Wall Streets »frygtmåler« – VIX-indekset – nu er faldet til det laveste niveau siden februar sidste år.

Særligt det sidste er interessant at grave ned i. Det fortæller os nemlig, at nervøsiteten på markedet nu er lige så lav, som før coronasmitten brød ud i den vestlige verden. På den måde kan vi sætte en stor, fed streg over det seneste års turbulens og i stedet kigge fremad. Og der kan vi lære en masse ved at kigge nærmere på VIX.

VIX afspejler nervøsiteten i markedet ved at måle investorernes forventninger til kommende kursudsving eller volatilitet. Et højt VIX-niveau – over 30 – signalerer stor frygt for turbulens og kursfald, mens en lav score – under 20 – er et udtryk for et roligt marked, der stiger uden alt for meget hurlumhej.

Da coronafrygten var på det højeste i marts sidste år, lå VIX på 85 – det højeste niveau nogensinde. Der var altså massiv frygt i markedet. Og med god grund. Aktierne var dykket over 30 procent på en måned, og ingen vidste, hvad coronakrisen skulle ende med.

Nu er VIX faldet til 17. Frygten i markedet er dermed fuldstændig forduftet, og vi er tilbage til mere »normale« tilstande. Det rejser to vigtige spørgsmål: Er det berettiget? Og hvad betyder det for aktiemarkedets fremtid?

Er det berettiget?

Ja, i øjeblikket er der mange faktorer, der taler for et roligt aktiemarked. Centralbankerne har lovet deres uforbeholdne støtte til at sikre stabilitet og sætte skub i økonomien efter corona. Vaccineudrulningen i USA, Storbritannien og nu også resten af Europa har banet vej for genåbninger, der forventes at sætte turbo under væksten den kommende tid. Regnskaberne for første kvartal har indtil videre været solide og vist, at der er stor efterspørgsel på den anden side af coronanedlukningerne.

Hvis man skal finde hår i suppen, er der særligt to ting, strateger i øjeblikket hæfter sig ved: Den ene er, at værdiansættelserne i øjeblikket et spændt som en buestreng. Det vil sige, at man som investor betaler en relativt høj pris for en aktie i forhold til, hvad man forventer, den pågældende virksomhed kommer til at tjene og egentlig er værd.

Høje værdiansættelser har de seneste år ikke bremset kursfesten, selvom der ofte bliver råbt vagt i gevær. Med negative renter og gigantiske opkøbsprogrammer fra centralbankerne er der nemlig enorm efterspørgsel på aktier, og så bliver der ikke nødvendigvis skelet så meget til, om prisen er for høj.

Det andet hår i suppen er relateret til stigende inflation. Den helt store bekymring for investeringsprofessionelle er, at den høje vækst efter corona fører til galoperende forbrugerpriser og høj inflation, der fører til højere renter. Højere renter lægger ofte en dæmper på aktieeuforien, som vi også så tilbage i starten af marts. Dér steg de amerikanske statsrenter hurtigt, og reaktionen i VIX og aktiemarkederne kom prompte: VIX hoppede fra 21 til 29 på en enkelt dag, og flere store aktiemarkeder endte i de efterfølgende uger i en ti procent stor korrektion.

Kan aktiemarkedet fortsat stige?

Kigger man isoleret set på VIX, er der ifølge den finansielle blog Seeking Alpha stor sandsynlighed for fortsatte kursstigninger. Bloggen påpeger, at når først frygtmåleren er røget under 20, har den en tendens til gradvist at falde mod ti. Altså, at når først panikken er forsvundet, bliver markedet mere og mere roligt – på grænsen til søvnigt. I den søvnige periode plejer aktiemarkedet at stige markant.

Det fænomen kom særligt til udtryk i 2017 og 2019. I de år lå VIX og boblede rundt omkring ti, og det toneangivende S&P 500-indeks havde årlige stigninger på henholdsvis 19 procent og 29 procent.

Er volatiliteten lav længe, kan det dog ifølge Goldman Sachs også være et udtryk for stilhed før storm. Den amerikanske storbank udtrykker over for Bloomberg stor bekymring over, at VIX er faldet så hurtigt i år, samtidig med at aktier bliver ved med at slå rekorder. Situationen minder banken om perioden 1998-1999, og vi ved alle, hvordan det endte: Dotcom-boblen brast i slutningen af årtiet og udløste et aktiekrak. Helt så galt regner Goldman ikke med, at det går denne gang, men storbanken advarer om, at nervøsiteten hurtigt kan komme tilbage i markedet.

De to vurderinger viser, at analytikere altid kan finde perioder i aktiemarkedet, der understreger deres pointer. Man skal derfor være forsigtig med at lægge alle sine mentale æg i én kurv.

Tre observationer fra mine kilder

Danske Bank på »købs«-listen efter regnskab

Danske Bank kom onsdag med et regnskab, der ikke bød på de helt store overraskelser. Det var helt fint med Citigroup, der efterfølgende bekræftede, at Danske Bank beholder sin »købs«-anbefaling. Citi hæftede sig særligt ved, at den nye administrerende direktør, Carsten Egeriis, holder fast i bankens store transformationsprogram, der løber til 2023. Citi har et kursmål på Danske Bank på 136 kroner – knap 15 procent fra den nuværende aktiekurs.

Fødevarepriser eksploderer – det kan betyde ballade

Fødevarepriserne er over det seneste år steget cirka 75 procent, hvilket er den største årlige stigning i næsten et årti, påpeger Jim Reid, strateg hos Deutsche Bank. Han forklarer yderligere, at perioder med stigende fødevarepriser ofte fører til social uro, som vi så i 2010-2011 under det arabiske forår. Med store dele af verden allerede hårdt ramt af coronapandemien frygter han nu, at en ny bølge af høje fødevarepriser igen kan føre til optøjer.

Danskerne strømmer tilbage til barer og restauranter

Vi trængte vist alle sammen til at komme lidt ud. Ifølge data fra MobilePay strømmede danskerne tilbage på barer og restauranter efter genåbningen i sidste uge, fortæller Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank. Fra at have ligget 60 procent under normalen inden genåbningen var forbruget på restauranter »kun« 18 procent lavere end normalt, efter at der blev lukket op igen. Aggerstrøm tror dog ikke, at forbruget vender fuldt tilbage, før restriktioner på åbningstider, afstandskrav, bordbestilling og coronapas er fjernet.