Børsbarometer: Farvel til FANG? Gamle aktiedarlings bliver slagtet af virkeligheden

Den store bogstavleg er i gang på aktiemarkedet. Den kendte gruppe af populære aktier – FANG – er under angreb, efter at Netflix kom med alarmerende nyheder i sit regnskab. I flere år har investorerne ellers været villige til at smide mange penge efter de såkaldte vækstaktier, men nu rammer virkeligheden, og den gør ondt flere steder.

Netflix-aktien fik seriøse kurstæsk i onsdags efter et skuffende regnskab, og investorerne stiller nu spørgsmål ved, om det stadig er en vækstaktie.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En mavepuster af dimensioner. Sådan kan man vist godt beskrive investorernes behandling af Netflix-aktien i denne uge, efter at streamingtjenesten kom med et skuffende regnskab og – endnu værre: fortalte at den for første gang i over ti år har mistet abonnenter.

På en enkelt dag dykkede aktien 35 procent. Dagen efter faldt den yderligere 3,5 procent, og på bare fem måneder har Netflix mistet næsten 70 procent i værdi. Det svarer til 209 milliarder dollar eller 1.400 milliarder kroner.

Sådanne kurstæsk er ikke usædvanlige for små, nystartede virksomheder. Men for et selskab af Netflix' størrelse er det uhyre sjældent og noget, der ryster hele Wall Street. Efter onsdagens nedsmeltning meldte den legendariske investor Bill Ackman for eksempel ud, at han har solgt alle sine Netflix-aktier og dermed signaleret, at al tillid til virksomheden er væk. Hellere tage et tab på 430 millioner dollar end at vente på, at Netflix finder formen igen.

Investorernes sorte liste

Netflix er imidlertid ikke den eneste af de gamle aktiedarlings, der er røget på investorernes sorte liste. I februar skrev Facebook sig ind i verdenshistorien med det største tab i markedsværdi på en enkelt dag for en amerikansk virksomhed nogensinde. På en enkelt dag blev der barberet 26 procent af aktien svarende til 250 milliarder dollar. Siden er aktien fortsat med at sive, og den er nu nede med 50 procent siden sin top i september. Andre himmelstormere som Zoom, Roku og Roblox har fået samme hårde medfart og er faldet mellem 70 og 80 procent.

Fælles for de hårdt prøvede selskaber er, at de tilhører en gruppe kendt som vækstaktier. Det er virksomheder, som er meget højt prissat ud fra en forventning om, at de med en kanon vækst vil skovle penge ind engang i fremtiden. Og så er det egentlig ligegyldigt, om de tjener penge her og nu. Faktisk kommer den høje vækst ofte på bekostning af lav profit og høj gæld, som Netflix og Uber er glimrende eksempler på. Men investorerne er og har været ligeglade – det vigtigste er, at de vokser og vinder markedsandele, der om nogle år – i flere tilfælde om rigtig mange år – udløser en pengeregn, der forgylder aktionærerne.

Denne investeringsstrategi har virket fremragende de seneste år. Siden 2010 er amerikanske vækstaktier steget 360 procent, en klart bedre præstation end det brede S&P 500, der »kun« er oppe med 260 procent i samme periode.

To væsentlige problemer

Men de seneste lidelseshistorier for disse vækstaktier udstiller to væsentlige problemer, der på det seneste er opstået for denne populære investorfilosofi. Hvad sker der, når der ikke længere er vækst i vækstselskaberne? Og hvad sker der, når renten stiger, så penge ikke længere er gratis?

Lad os kigge på væksten først. Hvis vækstvirksomheder ikke længere vokser, kan man vel ret beset ikke længere kalde dem for vækstaktier. Det er den frygt, som Netflix’ investorer står overfor nu. I første kvartal forsvandt 200.000 abonnenter, og forventningen er, at yderligere to millioner vil forsvinde i andet kvartal. Chefen, Reed Hastings, siger selv, at de er ved at løbe tør for nye mennesker, de kan lokke ind i deres univers. Drømmen om streaming-verdensherredømmet brast.

Det er derfor svært at se vækstargumentet her. Og derfor også svært at argumentere for, at aktiekursen skal ligge på det svimlende niveau, vi oplevede tilbage i 2021.

Når vækstaktier ikke længere vokser, skal investorerne altså til at finde ud af, hvilken kasse de så skal putte dem i, og hvordan de skal prissætte dem. Det er den smertefulde fase, som Netflix og flere af de andre gennemgår nu.

Når penge ikke længere er gratis

Linket mellem vækstaktier og renter er også afgørende at forstå. I en verden med lav inflation og lave rente er en krone i dag næsten lige så meget værd som en krone om et år. Derfor gør det ikke så meget, at den virksomhed, du har investeret i, først tjener penge om nogle år. De rekordlave renter gør yderligere penge gratis, og så er det i virkeligheden lige meget, om en aktie koster 100, 1.000 eller 10.000 kroner.

Men når renterne og inflationen stiger, er en krone i dag mere værd end en krone om et år. For investorer er der altså et større krav til virksomhederne om, at de giver et afkast allerede nu og ikke langt ude i fremtiden. Det fjerner et af de tungeste argumenter for vækstaktier og gør andre aktiegrupper mere attraktive, for eksempel bilfabrikanter, industrigiganter og råvareproducenter, der har en stabil, forudsigelig indtjening. Dem man i aktiesprog kalder for valueaktier. De er måske ikke supersexede, men det har også en værdi.

Stifteren af Tesla, Elon Musk, har god grund til at smile for tiden. Han står nemlig til at indkassere en bonus på 23 milliarder dollar efter et overraskende stærkt kvartalsregnskab. Arkivfoto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix  Fold sammen
Læs mere

Vækstaktier bliver altså presset fra flere sider i øjeblikket, og ifølge flere analytikere er derouten ikke slut endnu. Hvis renterne skal endnu højere op – det er der en bred debat om i øjeblikket – står de formentlig over for endnu en runde kurstæsk. Det oplevede vi i den grad torsdag, da chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, fik slået fast med syvtommersøm, at USAs statsrente kommer til at stige hurtigt og voldsomt. Hvis nogen stadig skulle være i tvivl. Det it-tunge Nasdaq-indeks fik med et trylleslag forvandlet en to procents stigning til et to procents fald.

Den store bogstavleg

Nedturen for Netflix og Facebook har fået eksperter til at sætte spørgsmålstegn ved begrebet FANG – akronymet for en gruppe eftertragtede amerikanske vækstaktier, nemlig Facebook (nu Meta), Apple, Netflix og Google (nu Alphabet), der i en årrække har klaret sig ekstremt godt på aktiemarkedet og så ud til at bryde alle tyngdelove. Flere aktieentusiaster foreslår nu spøgefuldt, at FANG bliver forkortet til AG eller ændret til MAGA (Microsoft, Amazon, Google og Apple) eller TAANG (Tesla, Apple, Amazon, Nvidia og Google).

Tesla fik i hvert fald næsten cementeret sin plads i bogstavlegen i denne uge efter sit regnskab. Elbilproducenten overraskede analytikerne på både top- og bundlinjen og viste, at den sagtens kan sende prisstigningerne videre til kunderne.

Om der er flere it-giganter, der ryger ud eller møver sig ind i det fine selskab, finder vi måske ud af i næste uge. Der får vi regnskaber fra Microsoft og Alphabet tirsdag efterfulgt af Amazon og Apple torsdag.