Nu er der endelig ved at være lidt solskin over de europæiske banker. Efter i en årrække at have været aktiemarkedets favorit-prygelknabe er den hårdt pressede sektor genopstået som en af de bedste lommer på finansmarkedet.
Gennem den seneste måned er det europæiske bankindeks steget hele 13 procent, mens det brede altfavnende Stoxx Europe 600 indeks »kun« er kravlet syv pct. højere. Det står i skarp kontrast til tendensen de seneste fem år, hvor det pan-europæiske indeks er steget 20 pct., mens bankerne er dykket 20 pct.
I Danmark er det også gået fremragende for bankaktierne – hvilket man ikke skulle tro efter regnskabssæsonen, der tegnede et dystert billede af de danske pengeinstitutter. Siden starten af september er Sydbank steget over 40 pct., Jyske Bank og Spar Nord begge omkring 25 pct., mens Danske Bank halter bagefter med en syv pct. kursgevinst (primært tynget af et regnskab, der bød på en nedjustering for i år og næste år samt et lavere langsigtet vækstmål).
Så hvad er der sket? Banksektoren i Europa er egentlig stadig toppresset på hele forretningsmodellen, dels på grund af lave eller negative renter dels stigende regulering i kølvandet på finanskrisen og hvidvaskskandaler.
Men aktiemarkedet er jo som regel temmeligt fremsynet og reagerer på en bred palet af faktorer. Et par af de faktorer i øjeblikket er opblødning i handelskrigen mellem USA og Kina, udsigten til et blødt Brexit og solide nøgletal i USA.
Læs: Analyse: Små lunser til optimismen, men fortsat intet gennembrud i handelskrig.
Banker fører an i spurten mod nye rekorder
Optimismen over nøgletal og geopolitik har i denne uge hjulpet de amerikanske indeks til rekorder – igen, igen – mens Stoxx Europe 600 steg til det højeste niveau siden 2015. I Danmark var eliteindekset, C25, kun to pct. fra at slå rekord.
I finansverdenen betegner man sådan en stemning som »risk on« – altså køb risiko – og der ligger aktier generelt virkelig lunt i svinget. »Risk on«-humøret har også udløst en rotation på aktiemarkedet, så investorerne er rykket ud af de mere defensive sektorer – som farma, forsyning og telekom, og ind i mere cykliske og historisk risikable aktier – som for eksempel banker.
Derudover har dette »risk on«-humør også opildnet investorerne til at sælge de mere sikre statsobligationer i USA og Europa, og det har drevet statsrenter op. For eksempel er renten på tiårige tyske statsobligationer steget med et halvt procentpoint siden august – det er et virkelig stort hop.
Læs: Banker fanget i junglen: Æd eller bliv selv ædt
Højere renter er som udgangspunkt rigtig godt for banker, der lever af at låne penge ud. Bankaktier ligger altså i øjeblikket i et smørhul på aktiemarkedet og har derfor lagt sig i førerposition i den globale aktieoptur.
Kig efter udbytte-bankerne
Den dynamik er heller ikke gået hen over hovedet på de store investeringsbanker. Strateger hos Credit Suisse, Morgan Stanley, J.P. Morgan og Barclays har ifølge Bloomberg i ugevis talt for, at man går overvægt på de europæiske finanshuse. De regner med, at statsrenterne vil fortsætte med at stige, og det vil være med til at forstærke rotationen ud af de defensive aktier og ind i banker.
Hos Goldman Sachs er de også rimeligt optimistiske i forhold til den europæiske banksektor, men vælger at gå mere detaljeret til værks. De foreslår, at den bedste måde at købe sig ind i banker på er ved at vælge de allerbedste ud og særligt dem, de forventer vil betale et ordentligt udbytte. I den forbindelse nævner de blandt andre den franske bank BNP Paribas og den hollandske bank ING.
Bank of America Merrill Lynch er dog lidt mere forsigtig. I sidste uge nedjusterede den sit syn på Europas banksektor til »markedsvægt« fra »overvægt«, fordi den mener, at bankaktier allerede er steget lige lovlig meget siden starten af september, og nu er fem pct. for dyre. Derfor tror den, at banker vil klare sig en anelse dårligere end resten af markedet indtil nytår. Citigroup er endnu mere pessimistisk og advarer direkte imod at hoppe med på bankvognen. Citigroups strateger mener, at bankaktiernes tidligere modvind er berettiget på grund af udsigten til lavere økonomisk vækst.
Der er derfor – som ofte i investering – ikke noget entydigt svar på, om bankaktier vil fortsætte med at stige. Men i hvert fald kan bankinvestorer i øjeblikket sole sig i det sjældne øjeblik, at de ikke er den værste sektor i Europa.
Det skal du holde øje med i næste uge
Mandag rammer en række data fra Storbritannien, blandt andet BNP-vækst i tredje kvartal, handelsbalancen og industriproduktion. Mange amerikanere har fri i forbindelse med Veterans Day, men aktiemarkedet er stadig åbent. Den kinesiske IT-gigant Tencent kommer med regnskab.
Tirsdag fortsætter med vigtige data fra Storbritannien, denne gang arbejdsløshedstal for september og lønvækst. I Tyskland kommer den såkaldte ZEW-rapport for økonomisk tillid.
Onsdag offentliggøres der inflationstal for Tyskland, Storbritannien og USA. Inflationsrapporten er vigtig i forhold til at forudsige centralbankernes næste træk. Chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, skal tale i Kongressen om USAs økonomiske udsigter. Ambu og Royal Unibrew kommer med regnskaber.
Torsdag er det Tyskland og den samlede eurozones tur til at publicere BNP-tal for tredje kvartal. I USA er Powell igen i Kongressen, og der kommer tal for nytilmeldte ledige.
Fredag kommer der tal for eurozonens handelsbalance og inflation, mens der i USA bliver udgivet data for detailsalget i oktober. Mærsk kommer med regnskab for tredje kvartal.
Tre observationer fra mine kilder
Risikoen for en korrektion stiger dag for dag
Investorerne vil snart løbe tør for grunde til at købe aktier, og det betyder, at en korrektion i aktiemarkedet kunne stå for døren, siger Fawad Razaqzada, teknisk analytiker hos Forex.com. Han forklarer, at med aktier på rekordniveauer skal der nu kun et par dårlige overskrifter om handelskrigen eller centralbanker til at sende markedet stejlt nedad. Når/hvis det sker, forventer Fawad Razaqzada, at guld og den japanske yen vil banke opad.
Hellere USA end Europa, når økonomien halter
Hos UBS er det også de seneste rekorder på det amerikanske aktiemarked, der er i fokus. I en rapport denne uge skriver bankens investeringschefer, at de ikke tror, at aktier kan stige meget herfra, og særligt at eurozonens aktiemarked kan være i fare. De forklarer, at væksten stadig er aftagende, virksomhedernes indtjening er faldende, og at man ikke kan stole på, at der kommer en handelsaftale mellem USA og Kina. Hvis de faktorer begynder at manifestere sig i aktier, vil det amerikanske marked være bedre i stand til at stå imod end Europa, delvist fordi Federal Reserve har mere krudt tilbage i rentetønden til at hjælpe økonomien.
Forbered dig allerede nu på det amerikanske valg
Ja, der er et helt år til det amerikanske præsidentvalg, men aktiestrateger er allerede begyndt at se på, hvordan det påvirker finansmarkederne. Andreas Østerheden, seniorstrateg i Nordea, forklarer, at der formentlig allerede vil komme store udsving på markedet i foråret, når det bliver klart, hvem der bliver Demokraternes kandidat. Han siger, at Elizabeth Warren vil have størst negativ effekt på aktier, fordi hun har fokus på mere regulering af blandt andet finans, medicinal, IT- og energisektoren. Særligt farma-aktier har historisk været påvirket af amerikanske præsidentvalg – det så vi også i 2016, hvor de dykkede, efter at Trump bebudede et nærmere eftersyn af sektorens prisstruktur.
