Børsbarometer: Alle vil investere ét sted nu – i den gamle sorteper

Efter et årti i aktiemarkedets skammekrog er banksektoren nu i høj efterspørgsel. De europæiske banker er allerede steget 20 procent i år, men analytikere tror ikke, at kursfesten er slut endnu.

Bankaktier i Danmark og i resten af Europa brager frem i øjeblikket. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov

Uelsket, udskammet og generelt bare en dårlig investering.

Siden finanskrisen i 2008-2009 har de europæiske banker forgæves forsøgt at kæmpe sig tilbage og været ramt af den ene (ofte selvforskyldte) dårligdom efter den anden. Hvidvask, strammere regler for finanssektoren og negative renter er bare noget af det, der har holdt sektoren tilbage.

Det har i den grad været reflekteret i aktiekursen. Det europæiske bankindeks er over det seneste årti faldet 35 procent, mens det brede Stoxx Europe 600-indeks er oppe med 54 procent.

Det blegner godt nok i forhold til det amerikanske S&P 500, der på de sidste ti år er eksploderet over 200 procent. Men nu er der håb for den slunkne banksektor i Europa – og bankernes aktier. Bare siden nytår er de braget frem med næsten 20 procent, mens Stoxx Europe 600 kun er oppe med fem procent. Stort set alle finanshuse har i øjeblikket banksektoren på »overvægt.«

Den seneste renteuro på finansmarkedet er nemlig rigtig gode nyheder for bankerne. Det er der to grunde til.

Hurra for højere renter

For det første betyder de stigende lange renter, at det bliver lidt nemmere at tjene penge på bankernes kerneforretning: at låne penge ud til virksomheder og husholdninger. Helt klassisk bankdrift.

Og hold nu fast her, for det kan godt blive en anelse teknisk, men det giver mening til sidst. De seneste uger er renten på lange statsobligationer, for eksempel tiårige, blevet noget højere end renten på de helt korte, som for eksempel tremåneders statsobligationer. Det er vigtigt, fordi banker selv låner penge af centralbankerne i den korte ende og udlåner til renten i den høje ende. Hvis den korte rente hos centralbankerne er nul – eller negativ som i Danmark – og den lange rente for eksempel er tre procent, tjener bankerne altså forskellen, også kaldet »spread« i finansverdenen. I det her eksempel tre procent.

Udfordringen de seneste mange år har været, at de historisk lave renter nærmest har udvisket det »spread« og gjort det enormt svært for bankerne at tjene penge på deres kerneforretning. At overholde lovgivningen og samfundets normale spilleregler havde selvfølgelig også ramt indtjeningen, men det er en anden snak.

»De amerikanske bankaktier har slet ikke været slået lige så hårdt tilbage som de europæiske og har dermed også mindre at indhente.«


Hurra for økonomisk opsving

For det andet er baggrunden for de seneste rentestigninger helt afgørende for bankerne. Renterne stiger, fordi investorerne er begyndt at forberede sig på et globalt økonomisk opsving til sommer, hvor forbrugerne efter deres coronaindespærring køber rejser, tøj, middage og drinks med arme og ben. Ifølge OECD styrer verdensøkonomien mod den højeste vækstrate siden 1973. Stærk økonomisk vækst og en kæmpe forbrugsfest bør føre til færre konkurser hos bankernes kunder og dermed langt færre tab.

De to faktorer – stigende renter og et økonomisk boom – er selvfølgelig også fordele på den anden side af Atlanten. Men de amerikanske bankaktier har slet ikke været slået lige så hårdt tilbage som de europæiske og har dermed også mindre at indhente. Aktiestrateger har over en bred kam den amerikanske banksektor blandt favoritterne, men ser bare ikke en lige så stor gevinst som i Europa. Forkærligheden for bankaktier er også en del af den store rotation, der i øjeblikket foregår på aktiemarkedet, som vi (og alle andre finansmedier) har skrevet meget om.

»Super-Mario« som X-faktor

Europa har også en X-faktor i den gamle ECB-chef Mario Draghi. »Super-Mario« – som han også er blevet kaldt – er ny premierminister i Italien og kan om ikke gennemføre reformer så skabe lidt stabilitet i rodebutikken. Det italienske banksystem har over årene givet mange investorer grå hår, fordi det 1) har været faretruende tæt på et kollaps flere gange, og 2) fordi andre europæiske banker har en enorm eksponering til Italien. Et stabilt italiensk banksystem er altså en forudsætning for et stabilt europæisk banksystem.

Den lysere fremtid for bankerne er som nævnt heller ikke gået investorernes næse forbi. Danske Bank er oppe 21 procent siden nytår, franske BNP Paribas er steget 23 procent, mens UniCredit i Italien er klatret 19 procent.

Men kan de europæiske bankaktierne stige mere efter en sådan spurt? Ja, lyder det fra de fleste strateger, jeg taler med. For selvom præstationen i 2021 har været opsigtsvækkende, er sektoren som helhed ikke kommet sig over coronanedturen i foråret – eller finanskrisen for den sags skyld. Aktierne har simpelthen været trykket så langt ned, at der ifølge analytikere stadig er gevinster at komme efter. Det amerikanske finanshus Citi gentog for eksempel i denne uge sin »overvægt«-anbefaling på sektoren og udpegede i Europa de nordiske banker som nogle af vinderne. Citi har Danske Bank, Nordea og Handelsbanken på »købslisten«.

Tre observationer fra mine kilder

Dollar på vej under seks kroner

De stigende amerikanske renter gav dollaren medvind i starten af marts, men opturen kan vise sig at være kortvarig, siger Jane Foley, senior valutastrateg hos Rabobank. Hun forventer, at den amerikanske centralbank vil forsøge at tæmme rentestigningerne, hvilket også vil tæmme efterspørgslen på dollar. Samtidig tror Jane Foley, at det forventede økonomiske opsving senere på året vil gøre andre valutaer mere populære end dollaren, fordi dollaren traditionelt er en »sikker havn«-valuta. Ifølge Foleys dollarprognose, kan den amerikanske valuta falde til 5,97 kroner over de kommende måneder. En dollar koster i øjeblikket 6,20 kroner.

Genmab på købslisten hos Citi

Genmab er faldet næsten 20 procent i 2021 indtil videre, men det skræmmer ikke den amerikanske storbank Citi. Banken beholder en »købs«-anbefaling på det danske biotekselskab og forudser en over 30 procents kursstigning til 2.700 kroner over de næste 12 måneder. Genmab-aktien koster i øjeblikket godt 2.000 kroner. Citi fokuserer særligt på Genmabs »sektorledende« forskning og innovation og den stærke pipeline.

Milliarderne fosser ind i aktiefonde

31,5 milliarder dollar – så mange penge er der strømmet ind i aktiefonde den seneste uge, ifølge data fra Bank of America. Det betyder, at der de seneste fire måneder er strømmet svimlende 467 milliarder ind i aktier. Det har i denne uge hjulpet til friske kursrekorder mange steder, men du skal ikke lade sig rive med: Bank of Americas såkaldte »bull & bear«-indikator, der måler stemningen blandt investorerne, er langt over »købs«-territorium, men til gengæld tæt på »sælg«.