Børsbarometer: Aktiefesten lever – og vi kan takke disse to mænd

To af verdens største centralbanker sendte i denne uge en klar besked til markedet: Vi er ikke bekymrede for stigende inflation, og vi lader os ikke presse til rentestigninger. Aktiemarkederne modtog beskeden med jubel.

Chefen for Bank of England, Andrew Bailey (tv.), og chefen for Federal Reserve, Jerome Powell hjalp i denne uge aktiemarkedet mod friske rekorder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Justin Tallis/Kevin Dietsch/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dér blev vi godt nok taget med bukserne nede.

På vej ind i denne uge var de fleste markedseksperter overbeviste om, at vi snart ville høre en masse snak om renteforhøjelser fra to af de store centralbanker, og at det ville sende renterne i vejret og aktierne i dørken.

Men spol så frem til fredag, og vi har oplevet præcis det modsatte: Renter i både USA og Europa er dykket, og aktiemarkedet fortsætter med at feste. Så meget, at vi igen, igen, igen har fået aktierekorder på både de amerikanske og europæiske børser. Selv det danske eliteindeks, C25, som ellers har haltet bagefter den seneste måneds tid, fik et ordentligt adrenalinskud og var en kort stund kun en procent fra at ramme det højeste niveau nogensinde.

Så hvor er det, markedet har gættet forkert? Der var to store begivenheder i denne uge, som både aktie- men særligt obligationshandlere havde positioneret sig til: rentemødet i den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), og rentemødet i den britiske centralbank, Bank of England.

Verdens vigtigste

Lad os begynde med amerikanerne. Alt, hvad Federal Reserve gør, er interessant, fordi den indirekte er med til at styre verdens største økonomi og verdens vigtigste rente – den amerikanske tiårige statsrente. Både aktier, valutaer, råvarer og renter i andre lande læner sig ofte op ad, hvad der sker i USA, så derfor er et amerikansk rentemøde ofte et højdepunkt på de globale finansmarkeder – selv når det ligger lige oven i statsministerens sms-pressemøde som i denne uge.

Fed-chef Jerome Powell havde inden onsdagens møde været så venlig at telegrafere rimelig tydeligt, at banken nu ville begynde at rulle sit gigantiske opkøbsprogram tilbage. Siden coronapandemien lammede hele verden og ikke mindst finansmarkederne i starten af 2020, har Federal Reserve købt for 120 milliarder dollar obligationer om måneden for at forhindre et større krak og økonomisk nedtur.

Og lad os bare være ærlige og sige, at det har virket – siden centralbanken fremlagde sin historisk store pengebazooka, er amerikanske aktier steget 110 procent, og økonomien har gjort et historisk stærkt comeback.

Derfor var det også på tide at lette foden fra speederen. Ikke mindst fordi inflationen har vist sig at være overraskende høj og overraskende længe. Som ventet sagde Federal Reserve, at den allerede fra november neddrosler sine obligationsopkøb med 15 milliarder dollar om måneden og i det tempo helt vil have afsluttet programmet i sommeren 2022. Hvis økonomien udvikler sig planmæssigt, forstås. For Powell efterlod nemlig døren på klem og gav sig selv nok råderum til at ændre planen, hvis nu for eksempel corona slår arbejdsmarkedet ud af kurs.

Samtidig fik han udtrykt, at han på ingen måde har travlt med at sætte renterne op. Inden mødet havde markedet priset to renteforhøjelser ind i 2022, men den ene er nu udskudt til 2023. Samlet set var Federal Reserves budskab altså langt blødere end forventet, og så bliver investorerne nødt til at rekalibrere. Det har de gjort ved at købe obligationer, hvilket har sendt renterne skarpt ned. Det er også dette rentefald, der har pustet ekstra liv i aktiemarkedet. Renteforhøjelser er nemlig som gift for aktier, så en udskudt stramning i pengepolitikken bliver modtaget med kyshånd.

Bank of England

Fejllæsningen af Fed-mødet er selvfølgelig vand i forhold til det, vi så med the Bank of England. Her var forventningen, at »The Old Lady« torsdag ville hæve renten og dermed tilslutte sig Norges Bank og New Zealands centralbank i at være blandt de første til at stramme pengepolitikken.

Men hold da op, hvor blev vi overraskede. Den britiske centralbank, ført an af chef Andrew Bailey, holdt renten i ro og gav dermed en kæmpe lussing til alle de valuta- og obligationshandlere, der havde forberedt sig på en renteforhøjelse. Den femårige britiske rente faldt 20 basispunkter, hvilket var det største fald siden sommeren 2016, hvor markedet gik i panik efter Brexit-afstemningen.

På Bloomberg Radio blev Bank of England-beslutningen beskrevet som at skabe »frustration« og »vrede« i Londons finansdistrikt. Normalt har de professionelle en rimelig god fornemmelse af, hvad der kommer til at ske, men denne gang var krystalkuglen altså gået i stykker.

Pundet blev ligeledes straffet og tog et dyk mod resten af verdens store valutaer. Inden mødet kostede et pund 8,78 kroner, men var fredag eftermiddag faldet til 8,66 kroner. Måske det alligevel er i år, at juleshoppingen skal klares i London? Hvis man altså må komme ind.

Aktiefesten lever

Og hvad er så konklusionen på denne uges overraskende bløde centralbanker? Tre ting. For det første, at centralbankerne og markedet slet ikke er enige. Det så vi også i sidste uge, da ECB-chefen, Christine Lagarde, forsøgte at overbevise investorerne om, at den høje inflation er midlertidig, og renten derfor ikke kommer til at stige lige foreløbig. Det troede markedet ikke en meter på og sendte i stedet europæiske renter i vejret.

For det andet, at nogle af verdens største centralbanker er mere bekymrede for at stramme for tidligt, end de er for, at inflationen kommer ud af kontrol. Det selvom inflationen i USA i øjeblikket ligger på 5,4 procent, det højeste niveau i 13 år. I Storbritannien forventes den at stige til fem procent i foråret, mens inflationen i euroområdet ligger på 4,1 procent. Alle steder er det højere end centralbankernes målsætning på cirka to procent.

Og slutteligt fortæller denne uge, at centralbankerne endnu en gang formår at holde aktiefesten i live. Ved redaktionens deadline står både europæiske og amerikanske aktier til igen at lukke i rekordkurser.