Aktiefesten fortsætter – men nu blinker central advarselslampe på fuldt blus: »Det er kanariefuglen i kulminen«

Stilhed før storm? Der er nu gået rundt regnet 200 dage uden et større fald på aktiemarkedet, og selvom stabilitet af denne type fører til rekorder og glade investorer, vækker den også bekymring blandt flere professionelle finansfolk.

Alt ånder i øjeblikket fred og ro på aktiemarkedet – og selvom, det lyder godt, er det ikke godt, for det er rent faktisk et faresignal, mener flere strateger. Fold sammen
Læs mere
Foto: SPENCER PLATT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er meget, investorerne kan bekymre sig om i øjeblikket.

Deltavarianten spreder sig i flere lande og har allerede ført til en række nye nedlukninger. Vi er begyndt at se en afmatning i den stærke økonomiske vækst. Kina i er gang med en større regulatorisk omvæltning. Og så hænger inflationsspøgelset stadig over os og skaber frygt for højere renter og en opstramning i pengepolitikken fra de ellers så imødekommende centralbanker.

Trods hele denne palette af risici, fortsætter aktiefesten ufortrødent. Tirsdag lukkede de amerikanske i rekordniveauer, mens Asien har foretaget et hurtigt comeback efter et større blodbad i sidste uge.

Faktisk er markedet så roligt, at det nu er cirka 200 handelsdage siden, det toneangivende amerikanske S&P 500 har oplevet en nedtur på fem procent eller mere. Sådan et stræk af stabilitet indtræffer uhyre sjældent, og det vækker bekymring blandt professionelle investorer. Denne graf fra den amerikanske storbank Bank of America viser, hvor usædvanligt det er.

»Det er kanariefuglen i kulminen, og det er ikke et særligt godt tegn. Det er et tegn på, at investorernes risikoappetit er blevet for stor. Der er formentlig også nogle, der bruger gearing, og det har en tendens til lede til ubalancer i markedet,« siger Peter Garnry, der er chef for aktiestrategi i Saxo Bank.

»Vi har mange gange i verdenshistorien set, at efter en lang periode med stabilitet bliver volatilitetsindeksene presset i bund, og så får vi ofte pludselig en voldsom korrektion. Der skal ikke et særlig stort tilbagefald til, før det udløser et større frasalg, så jeg vil ikke blive overrasket over et dyk på ti procent uden nogen særlig overbevisende katalysator. Det kan vi meget let få,« vurderer han.

»Volmageddon« trækker spor

Sidst, vi oplevede lange stræk uden større daglige aktieudsving, var tilbage i august 2015 og februar 2018. Begge perioder blev efterfulgt af kortvarige, voldsomme markedskorrektioner, hvor S&P 500 dykkede omkring ti procent på bare et par uger. Også de europæiske og de danske indeks fik kurssmæk.

Episoden fra februar 2018 bliver blandt finansfolk beskrevet som »volmageddon,« fordi det blev udløst af en pludselig stigning i volatilitet efter en periode med meget lidt turbulens. Den dag i dag er der stadig ikke nogen, der kan sætte en finger på, hvad der udløste hændelsen.

»Vi havde haft en sindssyg lang periode med meget lav volatilitet og meget små tilbagefald i amerikanske aktier. Og pludselig – overnight – af en eller anden teknisk årsag var der nogle af de her korte volatilitetsfonde, der blev nødt til at reducere deres eksponering, og det satte gang i en kaskadeeffekt. Vi kan dog ikke gå tilbage og sige lige præcis, hvorfor det skete,« siger Peter Garnry.

Et forvarsel om en nedtur

Bank of America er enig med Saxo-strategen i, at den seneste markedsstabilitet kan være et forvarsel om en nedtur. Banken beskriver i en kommentar, at det især gør sig gældende i en verden, hvor enorme mængder likviditet og rekordlave renter fra centralbankerne har givet investorerne et større incitament til at tage mere risiko og sætte sine penge i aktier. Det har for eksempel tydeligt vist sig efter coronakrisen, hvor S&P 500 allerede er steget mere end 100 procent siden sin bund i marts 2020 – den hurtigste optur siden Anden Verdenskrig.

»Historien fortæller os, at man skal træde forsigtigt her fra, idet nogle af de største skrøbelighedschok er kommet efter lignende episoder med ekstrem stabilitet på markedet,« skriver Bank of America i en kommentar.

»Stabilitet afføder skrøbelighed, og især når stabiliteten er skabt af centralbankerne,« tilføjer banken.

På den baggrund forudser bankens chef for investeringsstrategi, Michael Hartnett, at aktiemarkedet vil falde henover efteråret.

Tre datoer til kalenderen

Selvom det kan være svært at forudsige, hvad der udløser næste »skrøbelighedschok«, peger både Bank of America og Peter Garnry på tre begivenheder, man skal holde øje med de kommende uger:

Det store centralbankmøde i Jackson Hole i den amerikanske delstat Wyoming 26. august, den amerikanske jobrapport 3. september samt det næste rentemøde i den amerikanske centralbank, som finder sted 22. september.

Fælles for de tre begivenheder er, at de kan være første skridt mod stramninger i den ultraløse pengepolitik hos den amerikanske centralbank. En række centralbankmedlemmer har allerede indikeret, at det gigantiske opkøbsprogram skal aftrappes henover efteråret, hvilket i sidste uge var med til at udløse en kortvarig turbulens på markedet.

»Vi fik en rigtig stærk jobrapport for juli, og hvis vi på ny får en stærk en, kan det blive en udløsende faktor. Hvis vi samtidig får flere tegn på, at inflationen tager fat, stiller alle sig selv dette spørgsmål: Hvordan kan den tiårige amerikanske rente blive ved at ligge så lavt? En hurtig rentebevægelse, der overrasker markedet, kan give et stød,« forudser Peter Garnry.