Plan om moské på Amager genoplives

Københavns Kommune har peget på Muslimernes Fællesråd til at stå for økonomien og driften af en moské på Amager.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Man kan undre sig over, at Amager-borgere kalder det trekantede areal, der grænser op til Njalsgade og Artillerivej for moskégrunden, når det mest af alt minder om en ramponeret fodboldbane. Men nu tager Københavns Kommune endnu et par verbale spadestik til moskébyggeriet og puster igen liv i kaldenavnet.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) har netop udpeget Muslimernes Fællesråd til officiel samarbejdspartner med Bach-gruppen, der i 2005 købte grunden og skal stå for byggeriet, mens Muslimernes Fællesråd skal stå for finansieringen og driften.

»Det har været vigtigt for os, at det var en moderat organisation med bred opbakning, og det er Muslimernes Fællesråd,« siger Jakob Hougaard.

Inden første rigtige spadestik til moskébyggeriet skal der dog være enighed om arkitekturen, og så skal Muslimernes Fællesråd have samlet penge ind. Men Københavns Kommune føler sig så sikker på, at det kan lade sig gøre, at der netop er sendt et forslag til høring, der indebærer, at moskeen skal opføres i første fase af byggeriet på grunden. Desuden understreger borgmesteren, at projektet nyder stor politisk opbakning:

»Det er vigtigt, at København også politisk sender et signal til verden om, at vi glæder os over at være en multikulturel by, og at man kan være her, uanset hvilken religiøs baggrund man har. Det er særlig vigtigt efter tegninge-sagen, der skabte stor modstand, og derfor skal vi som kommune støtte og muliggøre opførelsen af en moské.«



Må selv betale
Jakob Hougaard understreger dog, at kommunen ikke giver en øre til moskeen.

Ifølge talsmand for Muslimernes Fællesråd, Zubair Butt Hussain, modtager organisationen opgaven med begejstring, men man ser også store udfordringer i at skulle finansiere moskeen. Det er nemlig ikke kun byggeriet, men også den senere drift, som organisationen skal stå for.

»Det ligger os meget på sinde, at de donorer, der spæder til i moskébøssen, ved, at vi er ganske autonome i vores ageren. Vi vil kunne stå inde for den tolkning og den udlægning, der er i moskeen, og det kræver, at vi er uafhængige af ind- og udenlandske donorer,« siger han.

I forhold til arkitekturen er Zubair Butt Hussain mindre bekymret. Selvom Muslimernes Fællesråd ønsker, at moskeen i nogen grad skal ligne en traditionel moské mere, end den gør i den nuværende plantegning, er organisationen først og fremmest interesseret i et kompromis, som også den brede befolkning er tilfredse med.

Hensigten med moskeen er ifølge Muslimernes Fællesråd, at både den muslimske og ikke-muslimske del af befolkningen anno 2009 skal have glæde af moskeen. Derfor skal prædiken i moskeen blandt andet foregå på dansk.

»Mange muslimer er født og opvokset i Danmark, og deres primære tilgang til forståelse af mange ting i samfundet – også af deres religion – er på deres modersmål, som er dansk. Derfor er det både for at skabe gennemsigtighed for folk, der kommer ind fra gaden og gerne vil høre, hvad der bliver sagt, og for at imødegå de mange unge, der higer efter religionen på dansk, at vi ønsker prædikener skal foregå på dansk,« siger Zubair Butt Hussain.