Du er kvinde. Du har rundet de 50 år. Og du bruger din gage på klassisk musik - alt imens ham på hjemmefronten hygger sig med sin Google, sin green og sin firhjulede.
Berlingske Tidende talte med den nyudnævnte topchef for Universal Music for nylig. Han distribuerer en god fjerdedel af hele klodens klassiske musik. Og han satser alt på profilen fra før.
Velvoksne kvinder sidder kort sagt med nøglen til musikkens fremtid. Det kønne køn skal altså først holde bagfjerdingen oppe på det familiære og siden på det finkulturelle. Mærker man en anden halvdel af menneskeheden rødme?
Fornemmelsen af vadested indledte årtiet og fortsatte til det sidste.
Landets største spillesteder mærker en let kølnen i folks interesse for tiden. Men det er ikke gået voldsomt ud over kvaliteten endnu. Året bød på indtil flere uforglemmelige oplevelser herhjemme - og de største stjerner på finkulturens firmament virker lettere tilgængelige efterhånden.
Operaen ude på Holmen havde for eksempel gedigne succeser i form af Lars Kaalunds livtag med Puccinis »Madame Butterfly« og senest Stefan Herheims suveræne leg med Alban Bergs »Lulu«.
Både operachefen Kasper Holten og musikchefen Michael Schønwandt annoncerede i øvrigt deres retræte fra posterne. Førstnævnte afløses snart af Keith Warner - efter manges mening det helt rigtige valg. Sidstnævntes stilling blev slået op så sent som i forgårs og skulle helst overtages af en i samme klasse.
Også provinsen sang godt med: Den Jyske Opera havde dansk premiere på Korngolds »Die tote Stadt« med både medrivende musik og stemningsmættet scenografi.
Stjerneorkestre udefra
DR Koncerthuset fik fikset akustikken i sommerens løb. En anden elskede salens lidt tørre og lidt tynde lyd forinden. Men den nye fylder mere umiddelbart op i ørerne, hvilket forhåbentlig kan bremse folks faldende interesse.
Også orkestret i dét hus søger ny chef. Hvem der kandiderer som Thomas Dausgaards afløser, går der kun rygter om. Vedkommendes vigtigste kvalifikation må efterhånden være muligheden for snarlig tiltrædelse. Man har længe profileret sig på den blå koncertkasse alene og savner et ansigt.
Vi fik også besøg af stjerneorkestre udefra:
Staatskapelle Dresden med dirigenten Neeme Järvi og violinvirtuosen Frank Peter Zimmermann spillede for eksempel stuuur romantik i samme hus.
Det tyske visit
Orkestret fra tyske NDR lagde vejen forbi Tivolis Koncertsal i september. Endda med den filmstjerneagtige Thomas Hampson som en af solisterne i »Das Lied von der Erde«. Hvis man husker én ting fra de uger, er det Hampsons rolige blik og ditto dybde.
De altid sublime wienerfilharmonikere åbnede også den nye koncertsal i Randers. Komplet med selveste Lorin Maazel som dirigent. Samme herre blev for nylig annonceret som ny overånd i den danske Malko Konkurrence for unge dirigenter om et par år.
Og senest viste Budapest Festival Orkester kultiveret kunst i den helt store stil. Både den koncert og flere andre var arrangeret af Nordic Concerts - et initiativ, der alt i alt har beriget musiklivet herhjemme.
Hvad man ellers husker fra det år?
Leif Ove Andsnes optrådte med sit Norske Kammerorkester og musik af bl.a. vor egen Bent Sørensen. Den pianist kan vi lide!
DR SymfoniOrkestret benyttede august til en deltagelse i Albert Halls berømte promenadekoncerter og åbnede briternes øren for især outsideren Rued Langgaards musik.
For ikke at glemme skjønne Cecilia Bartoli. Den italienske barokdiva løb med Sonnings Musikpris på 600.000 kr. i juni og gav stærke smagsprøver fra kastratsangernes repertoire til tak.
Tivolis nye musikchef alias Henrik Engelbrecht fik til gengæld livets alvor at føle: Stjernetenoren og førsteelskeren Rolando Villazón gennemførte omkring syv minutter af sin koncert og måtte så sige fra. At staklen blev presset hårdt og til sidst gav afkald på sit honorar reddede hans ære - og Tivolis for den sags skyld.
Samme have fik til gengæld besøg af selveste Jonas Kaufmann få dage senere. Hvilken undersmuk aften!
Magiske minutter
Begyndelsen af september var i det hele taget fuld af højdepunkter:
András Schiff havde lige spillet klaverromantik i Tivoli, fyldte så Trommen i det hørsholmske med bind ét af J.S. Bachs timelange »Das Wohltemperierte Klaver« og vender endda tilbage med bind to om få uger. Hvorpå selveste Grigorij Sokolov trakterede DR Koncerthusets tangenter i oktober. Det blev nogle af husets mest magiske minutter til dato. Sikke en besjæling.
Men mørket lukkede sig også lidt. Lukningen af P2 rykkede pludselig tæt på. Hvordan fordelingen på P1 og den digitale DR Klassisk vil tage sig ud, kan ingen rigtig forestille sig endnu.
En rapport fra Rambøll for få dage siden satte også tal på pengene i dansk musik. Klassisk modtager godt halvdelen af samtlige støttekroner, viste det sig. Enkelte kritikere var hurtigt ude at kalde beløbet for stort. Men de overså flere afgørende pointer - herunder at statsejede billedmedier kaster uhyrlige beløb efter diverse talentshows og i forvejen fylder de fleste af døgnets timer med døgnets fluer.
Dem vi mistede
Og vi mistede nogle til den helt store stilhed: En dansker som dirigenten og komponisten Ole Schmidt. En anden dansker som sangeren og operachefen Ulrik Cold. Australiere som koloratursopranen Joan Sutherland og sympatiske Sir Charles Mackerras - sidstnævntes karriere som dirigent begyndte på 78ere og endte på MP3.
Kvinder på den kloge side af 50 bliver stadig mere aktive i musik. Mænd i alle aldre bliver det stadig mindre. Hvad vil dét forhold medføre af... nyt?
