I USA og England sprøjter man langtidsholdbare succeser ud af talentshows som ’American Idol’, ’X Factor’ og ’Britain’s Got Talent’. Men i Danmark flopper vinderne på stribe.

Af Emil Møller Svendsen, ems@urban.dk
Fredag den 8. januar 2010, 09:39

Danmark er for lille til den slags succes, mener musikekspert til Urban.

Jagten på den nye stjerne er skudt i gang med tredje omgang af ’X Factor’. Imens slikker sidste års vinder Linda Andrews sine sår.

Kun få tusinde danskere har hendes debutplade stående hjemme i reolen eller liggende på iPod’en. Et katastrofalt lavt salgstal for færingen, der hurtigt blev stemplet som ’flop’. Og blot den seneste i bunken af danske tv-talentshow-vindere, der falder til jorden lige så hurtigt, som de er fløjet op. Hvem husker Gudrun, Gunnar, Rikke Niebuhr eller Christian Mendoza?

Men i USA og England sprøjter talentshows som ’American Idol’, ’X Factor’ og ’Britain’s Got Talent’ storsælgende vindere som , Kelly Clarkson og Carrie Underwood ud. Floppene kan tælles på én hånd. Det skriver Urban.

Danmark er ganske enkelt for lille et land til at bygge en holdbar karriere op omkring en talentkonkurrence på tv, mener musikekspert Henrik Marstal.
»Selv i USA bliver mellemvaren i talentshowene salgssucceser, fordi der bare er så uendeligt mange flere mennesker, der følger med. Ligesom i Danmark er disse tv-konkurrencer nationale begivenheder,« siger Henrik Marstal, der også peger på forskellen i dansk og udenlandsk mentalitet.

Ingen spørgsmålstegn

»I USA og England anerkender publikum også vindernes succes. Det er en iværksætterkultur, og vinderne opfattes som autentiske, fordi de har stillet sig op foran millioner af mennesker og sejret. Der er ingen, der stiller spørgsmålstegn ved deres succes. De opfattes lige så autentiske som Green Day og Bruce Springsteen, og derfor får de også succes med andet, tredje og fjerde album. Der er en respekt for kunstnernes ret til at lyde, som de vil,« siger Henrik Marstal.

»Men i Danmark holder succesen højst et album. Bare se på Martin. Når danskerne står i musikbutikken, opfatter de dem, der har knoklet sig til tops, som mere ægte, og tv-popstjerner som lidt for letkøbte succeser. Det bliver enormt svært for en som Martin at komme tilbage og bare sælge halvt så meget. Det tror jeg ikke på. Selvom der er mere gods i ham, end man skulle tro.«

Vil løsrive sig

Pladeselskabet Sony Music Denmark står også klar med kontrakt til den næste danske vinder af ’X Factor’. Ligesom med Martin, der solgte over 100.000 eksemplarer, af debutalbummet men siden har fået ophævet sin kontrakt. Og dernæst Linda, der aldrig fik hul igennem hverken hos publikum eller anmeldere. Promotion manager Karina Foss Fenn:

»Det er jo et helt andet maskineri i USA og England, alle derovre er jo formet af tv-shows på den ene eller anden måde. Der er en helt anden indstilling. Bare se på vinderen af ’X Factor’ i England i 2008, Alexandra Burke. I finalen dukker Beyoncé op og synger duet med hende. Et fantastisk øjeblik, men hvem herhjemme af de store danske kunstnere ville gøre det,« spørger Karina Foss Fenn.

»Men det er interessant, at succes i Danmark defineres som at løsrive sig fra tv-showet. I USA har ingen vindere behov for at løsrive sig – de bliver slet ikke spurgt om det. De er stolte af at have deltaget i konkurrencerne.«

Kan det rent faktisk bedre betale sig at blive nummer to eller tre?

»At vinde hæfter. Står der nummer et, er der et helt andet pres fra en selv og omgivelserne. Men bliver du nummer to eller tre, er folks opfattelse mere: ’det er okay’. Så rent psykisk kan det betale sig at blive nummer to og tre. De kan sagtens få stor kommerciel succes, bare se på Basim, Alien Beat Club og Heidi,« siger Karina Foss Fenn.

Seerne bestemmer den nye vinder af ’X Factor’ ved finaleshowet til foråret.