Den drønpopulære muslimske borgmester

Ahmed Aboutaleb er borgmester i den hollandske by Rotterdam. For ham er religion en privatsag, og det står ikke til diskussion, at loven er lige for alle, og at alle har pligt til at deltage i samfundet og integrere sig. Samtidig er han kendt som en af de klareste muslimske stemmer i fordømmelsen af islamistisk terror.

»Jeg kan ikke acceptere, at folk frivilligt flytter til et andet land og så afviser at integrere sig. Hvorfor er du her så? Hvis man flytter til et nyt land, må man tilpasse sig de lokale omstændigheder, lære sproget og kulturen. Hvis du ikke lærer sproget og får et job, hvem skal så betale for dig? Det kan samfundet ikke,« siger Rotterdams borgmester, Ahmed Aboutaleb. Fold sammen
Læs mere
Foto: EMMANUEL DUNAND