Jeg har slået næsten tre hundrede mennesker ihjel. De færreste af dem var uskyldige, og de som var, slog jeg ikke ihjel med vilje. De stod bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Jeg har arbejdet hårdt for at kæmpe mig op gennem systemet i Liberty City, hvilket ikke er nemt, når man næsten lige er kommet til byen og ikke kan skjule en tyk, østeuropæisk dialekt.
I dag har jeg bestemt mig for at holde fri og i stedet tage ud og nyde livet. Jeg begynder med at drikke et par sjusser og få en lap dance på den lokale stripklub.
Ahhh. Og så er det ellers ud på gaden og se tingene an. Jeg tjekker min mobiltelefon og ignorer beskederne om nye opgaver der er tikket ind.
I stedet fokuserer jeg på den lækre åbne sportsvogn, der triller om hjørnet. En hurtig beslutning efterfulgt af to velplacerede knytnæveslag sender chaufføren i rendestenen og mig bag rattet.
Fuld gas gennem byens snuskede kvarterer, indtil jeg rammer den brede motorvej. Musikken fra bilradioen er blødt pumpende reggae, men jeg er ikke i rasta-humør.
Jeg surfer på kanalerne, indtil jeg finder noget tilpas hård rock og muntrer mig med at køre så tæt på passerende fodgængere, at de skriger højt i panik. Solen bryder frem bag en skyskraber, blænder mig et kort sekund, men nok til at jeg hamrer frontalt ind i en modkørende firhjulstrækker.
Med krøllet kofanger sniger jeg mig af en afkørsel ned mod et autoværksted, jeg ved kan fikse problemet på et splitsekund.
En sirene kommer nærmere, og jeg ser en skinnende rød brandbil komme drønende med fuld udrykning. Nu vil jeg have lidt sjov. Jeg vender øsen og følger udrykningen til en boligblok, hvor brandbilen standser.
Ved at vifte med mit oversavede jagtgevær får jeg hurtigt overdraget nøglerne af den skrækslagne brandmand og bugserer det store røde skrummel væk fra opmærksomheden og den opskræmte menneskemængde.
For sent. Politiet er tilkaldt, og jeg ser den første patruljevogn komme svingende ind bag mig. Brandbilen er stor og tung at manøvrere, og det bliver ikke bedre af at regnen er begyndt at sile ned.
Nu er der fire politibiler efter mig, og jeg forsøger at få plads ved at skyde vildt efter dem, men de bliver ved med at genere og har endda fået selskab af en helikopter.
Jeg træder speederen helt i bund og drøner tilbage ud på motorvejen, blot for at opdage at jeg er farefuldt tæt på dens bratte afslutning. Jeg river i rattet og skrider skarpt ud til højre; i en slow motion-sekvens ser jeg den røde brandbil smadre over autoværnet, vende 360 grader i luften og totalhavarere på vejen tyve meter under.
Fortumlet vælter jeg ud gennem sideruden, mens politiet danner en massiv ring om mig. Fanget.
Og dog. Bag et lavt stakit holder en motorcykel parkeret, og jeg er fluks overskrævs på den, mens jeg med gashåndtaget i bund får cyklen i bevægelse, netop som en betjent får fat i min jakke.
I stedet for at trække mig af cyklen, får accelerationen ham heldigvis til at falde, og i et par surrealistiske sekunder ser jeg ham blive trukket hjælpeløst af sted henover asfalten, indtil hans arm giver op. Jeg kanter mig ind mellem to parkerede biler, og drøner ud i friheden. Nu gælder det om at finde et sted og ligge lavt, indtil politiet har givet op og jeg igen kan tage på togt.
Det ovenstående er en eksakt beskrivelse af begivenhederne, ti minutter et tilfældigt sted midt i ”Grand Theft Auto 4”.
Ti minutter for fuld æde i et spil, der blæser på god opførsel og politisk korrekte moralprædikener, og i stedet leverer en totaloplevelse, der rummer alle de ingredienser et mesterværk er gjort af.
Dette er ikke for børn, men derimod perfekt underholdning for legesyge voksne, der er trætte af at sidde passive foran tv-skærmen, og meget hellere selv vil instruere, spille hovedrollen og bestemme handlingen i en tres timer lang actionfilm.
”Grand Theft Auto 4” vil uden tvivl få kritik for at være voldeligt og forherligende, og det med rette, men det er samtidig en uundgåelig del af pointen: At give spilleren mulighed for at udleve rollen som kynisk, presset og nådesløs gangster i en syg underverden, der kun er ude på at fortære og tjene penge på det imens.
Eskapisme af allerhøjeste klasse.
Se Trailer
