Topjurist dumper regeringens plan om moms på kunst

I en opsigtsvækkende redegørelse afviser en af landets mest erfarne EU-jurister nu regeringens planer om at lægge moms på dansk kunst og kultur – en af hjørnestenene i regeringens plan om at finde penge til fængslerne.

Henrik Øe, tidligere forbrugerombudsmand og generaladvokat ved EU-Domstolen, står bag redegørelsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkiv)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Regeringens argument for at skaffe økonomisk hjælp til de pressede danske fængsler ved at beskatte dansk kunst og kultur hældes nu ned ad brættet i en uvildig redegørelse fra en af landets mest erfarne eksperter i EU-retten.

Regeringen har foreslået at skaffe penge til Kriminalforsorgen, der både mangler pladser og personale, ved blandt andet at indføre ny momsafgift på kunstnerisk arbejde – et område, der ellers har været fritaget for moms i årtier.

Argumentet har fra regeringens side blandt andet været, at man var nødsaget til at »bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten«.

Helt konkret mener Skatteministeriet, at Danmark – for at overholde EU-retten – er forpligtet til at indføre moms på kunst, når den formidles af andre end kunstneren selv – for eksempel gennem organisationer som eksempelvis Koda, der opkræver betaling på vegne af danske komponister.

Men netop dette argument får nu en kold skulder fra advokathuset Gorrissen Federspiel.

I en redegørelse, bestilt af Folketingets Skatteudvalg, skriver advokaterne, at »det er vores vurdering, at EU-retten – i modsætning til, hvad der antages i lovforslaget – ikke stiller krav om at gøre meddelelse af licens til ophavsrettigheder momspligtig, når licensen meddeles af andre end forfatteren eller kunstneren selv«.

»Der er med andre ord ikke et EU-retligt behov for at foretage den foreslåede ændring i muligheden for momsfri formidling,« fremgår det af redegørelsen, der er udarbejdet af topadvokaterne Jan Steen Hansen og Henrik Øe.

Sidstnævnte har en fortid som både forbrugerombudsmand herhjemme og generaladvokat ved EU-Domstolen og betragtes som en af landets mest erfarne jurister indenfor EU-retten.

Ingen brændende platform

»Det er en meget opsigtsvækkende konklusion fra en af de mest erfarne eksperter på området, der helt klart underkender Skatteministeriet og regeringen,« siger skatteordfører Louise Schack Elholm fra Venstre, der fra begyndelsen var modstander af regeringens forslag.

»Det viser, at regeringen helt har misforstået reglerne. Vi står ikke på en brændende platform, hvor vi er nødsaget til at beskatte kulturvirksomhed, som regeringen påstår,« siger hun.

Også Enhedslistens kulturordfører, Søren Søndergaard, er tilfreds med redegørelsen:

»Jeg er naturligvis glad for konklusionen. Men jeg er ikke specielt overrasket. Jeg har aldrig forstået regeringens argumentation. Det var også derfor, vi bad om at få denne redegørelse.«

»Jeg håber, at regeringen og de øvrige partier bag forslaget vil lytte til sagkundskaben og droppe planen, indkalde til nye forhandlinger og finde en anden måde at finansiere løftet til fængslerne,« siger han.

Berlingske har bedt om en kommentar fra Skatteministeriet, men herfra lyder det, at man først vil nærstudere redegørelsen, før man udtaler sig.

Rumænsk dom kan ikke bruges

Den uvildige redegørelse blev bestilt i marts af Folketingets skatteudvalg i kølvandet på regeringens momsudspil, der hidtil er blevet støttet af både Dansk Folkeparti, SF og De Konservative og ventes at kunne skaffe 200 millioner kroner mere til statskassen.

Penge, som ifølge planen altså skulle være med til at styrke Kriminalforsorgen og det danske fængselsvæsen – blandt andet gennem leje af fængselspladser i Kosovo.

Skatteministeriet har blandt andet peget på, at en dansk momsændring var nødvendig efter en EU-dom i 2021 mod rumænske rettighedsforvaltere. Men denne sag kan altså ikke uden videre overføres til situationen herhjemme, mener Gorrissen Federspiel-advokaterne.

Ifølge advokatredegørelsen »er formidling af licenser til ophavsrettigheder (...) således efter vores vurdering i henhold til EU-retten fortsat momsfri også i forholdet mellem forvaltningsorganisationerne (formidlerne) og kunderne«.

Vrede kunstnere

Siden 1978 har den danske særordning betydet, at kunstnere er fritaget for at betale moms, når de modtager rettighedsmidler for deres værker.

Det vakte derfor stor vrede i kulturlivet, da det sidste år kom frem, at regeringen planlagde at finansiere et tiltrængt løft til Kriminalforsorgen ved blandt andet at sløjfe momsfritagelsen til kunstnerne.

I et debatindlæg i Politiken stod 265 stemmer fra kulturlivet frem og advarede mod, at den nye afgift kan kvæle kulturlivet i en tid, hvor restriktioner og aflysninger allerede har sat det under pres som følge af coronapandemien.

»Moms på kunstnerisk virksomhed betyder kort og godt, at det bliver dyrere for forbrugerne at opleve dansk kultur. Det være sig tv, musik, litteratur og meget mere,« stod der i debatindlægget, der var underskrevet af forfattere, musikere og filmfolk.

Tidligere har også andre eksperter kritiseret Skatteministeriets fortolkning af reglerne, mens flere tv-leverandører har påpeget, at regningen vil ende hos de danske forbrugere, der vil skulle betale op til 20 kroner mere om måneden for deres tv-abonnement.

Ifølge organisationen Danske Mediedistributører bliver der årligt udbetalt 1,3 milliarder kroner til rettighedshavere – herunder musikere, forfattere og filmfolk.