På en eng ud til det rekreative område Sydhavnstippen går en flok heste og græsser. To piger kommer ridende gennem græsset.
Det er ikke til at se det lige nu, men det er her, Københavns Kommune har planer om at etablere en pavillonby til 550 ukrainske flygtninge i foråret 2023.
Solen står højt på himlen. Der er travlt i området omkring havnen. Foran klatreklubben Copenhagen Boulders hænger lokale ud ved bord- og bænkesæt.
Et stykke længere nede ad Bådehavnsgade har Bjarne Ørbækker sit blikkenslagerværksted.
»Vi er dybt splittede over det, for det er jo ikke ukrainernes skyld. De har behov for al den støtte og velkomst, de kan få. Men jeg føler mig provokeret af, at kommunen den ene gang efter den anden skræller et stykke natur af og bygger,« siger han.
Han bor i Haveforeningen Mozart i nærheden og har bogstaveligt talt boet i Sydhavnen i en menneskealder.
»Jeg kan måle det efter min ældste datters alder. Hun blev født her i området og er 37 år.«
Arbejderklassens Hellerup
Bjarne beskriver området ved Sydhavnstippen som en lomme i byen. Et sted uden beton.
Han kan huske, da Sydhavnen var et »arbejderklassens Hellerup«. Dengang var det arbejderne og funktionærerne, der boede herude. Men det har ændret sig siden. Nyt byggeri er skudt op.
Han understreger, at de lokale selvfølgelig vil tage godt imod ukrainerne: »De er jo fuldstændigt uskyldige i det her.«
Men han frygter, hvad der skal ske med byggeplanerne for området på længere sigt.
»De lugter af at få det permanente byggeri til at glide ned. Der har været masser af ideer om at bygge ude på tippen i tidernes løb, og det er blevet mere eller mindre forpurret af folkelig modstand,« forklarer Bjarne.
Fiskerhavnen
Det er ikke første gang, at kommunens byggeplaner skaber utilfredshed i området.
Årsagen til bekymringen er blandt andet sagen om byggeriet på Stejlepladsen.
Som en udløber af Amager Fælled-sagen blev det besluttet, at der skulle bygges 900 boliger på området Stejlepladsen ved Fiskerhavnen.
Nu er turen kommet til området bag ved Sydhavn Genbrugscenter.
Ud over at have under en kilometer til Sluseholmen får beboerne i den nye pavillonby rekreative grønne områder samt den gamle havn Fiskerhavnen som nabo.
På kajen ved Fiskerhavnen sidder Sidney Partsch, der er pensioneret smed, sammen med vennen John Olesen.
De har begge båd i havnen. Et område kommunen tidligere har kategoriseret som et bevaringsværdigt kulturmiljø.
De har ikke hørt om planerne for en pavillonby for ukrainske flygtninge tidligere. De understreger begge, at de byder flygtninge velkommen i Sydhavnen.
»Det er synd for hestene, men jeg har ikke noget imod det,« lyder dommen over pavillonboligerne fra John Olesen.
Alligevel føler Sidney Partsch ikke, at kommunen lytter til de lokale i forbindelse med byggeri i området:
»Det skyder op alle vegne med byggeri. Når der kommer en penthouselejlighed, vil de jo ikke kigge herover på vores gamle lort,« siger Sidney Partsch og slår ud med armen mod området ved Stejlepladsen.
Han har haft båd i havnen i 30 år.
»Strengt taget bliver hele havnen jo ødelagt af, at de bygger alle steder rundt omkring.«
Han frygter også, at pavillonbyen er et påskud for at bygge permanent i området senere.
»Lokale interesser i området eller ej. Hvis kommunen vil have pavilloner op, så sætter de pavilloner op. Det kan godt være, at de spørger os først, og hvis vi siger nej, så spørger de nogle andre og får et ja. De bliver ved med at gøre det, der passer dem.«
Den lokale forening Fiskerhavnens Venner har tidligere været aktive i debatten om byggeri i området.
»Jeg synes, at det er godt, at kommunen vil tage hånd om de ukrainske flygtninge, men jeg synes, det er meget ærgerligt, at det går ud over naturen igen,« siger Pernille Sonne, der er formand for Foreningen Fiskerhavnens Venner, da Berlingske fanger hende over telefonen.
Pernille Sonne bekymrer sig for, om de grønne områder forsvinder.
»Det ser ud som om, de grønne områder forsvinder med en salamimetode. Så tager man et hjørne hist og et hjørne pist, og til sidst er der ikke noget tilbage.«
Forslaget om byggeriet af pavillonboligerne er indtil videre behandlet i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, hvor et flertal stemte for. Kun Alternativet stemte imod
»Jeg har det sådan, at vi må skaffe plads til de mennesker, der er flygtet fra Ukraine. Det er en helt ekstraordinær situation, vi står med. Koster det en græsplæne hist og pist, er det et lille offer,« lyder det fra Jens-Kristian Lütken (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.
Han afviser, at pavillonboligerne er et påskud for at opføre permanente boliger på området:
»Det kan godt være, at der er lokale protester, men det her byggeri er midlertidigt. Hvis der skal etableres noget permanent byggeri på et tidspunkt, tager man det selvfølgelig ind ad fordøren i form af nabohøringer og lokalplaner.«