Klodens megabyer melder afbud til Lars Løkkes store klimatopmøde

Statsministerens klimamøde, der afholdes fredag og lørdag, skal knytte klodens store byer, politikere, erhvervsliv og organisationer sammen om konkrete projekter, der skal nedbringe CO2 udslip i ulande. De fleste aktører er på plads, men de store forurenende byer er ikke.

Lars Løkke Rasmussens klimatopmøde ønsker konkrete handlinger for at forhindre klodens opvarmning. Dog har formanden for de såkaldte C40-byer – de største og mest forurenende byer i verden – meldt afbud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan med god grund ærgre sig. På nær fem undlader repræsentanter fra klodens megabyer at møde op ved hans store klimatopmøde. Selv formanden for de såkaldte C40-byer – de største og mest forurenende byer i verden – har meldt afbud.

To »mindre« kinesiske byer – Taiyuan og Guilin – deltager begge og har en særlig interesse i mødet. Også den sydkoreanske hovedstad, Seoul, er repræsenteret, idet Sydkorea er en af initiativtagerne til møderækken sammen med Addis Abeba i Etiopien og Makueni-amtet i Kenya.

Paris' borgmester og formanden for C40, Anne Hidalgo, skulle deltage på klimatopmødet fredag og lørdag i den gruppe, der hedder P4G (Partnerskab for Grøn Vækst og Globale mål 2030), men har meldt afbud med henvisning til et andet politisk arrangement.

Dette sidste øjebliks afbud fra Anne Hidalgo lægger en dæmper på en del af programmet, idet statsministerens ambition også har været at engagere storbyerne i initiativet, fordi formålet med P4G netop er at fremme konkrete projekter og ikke være en snakkeklub.

Og Anne Hidalgo er bestemt ikke hvem som helst. Ud over at repræsentere Paris – en af de helt store byer i Europa med ambitiøse mål for CO2-udledningen – så er hun også formand for klimaklubben C40, hvor borgmestrene fra 40 af klodens største byer mødes for at drøfte, hvordan man som millionby medvirker til at forhindre den store klimakatastrofe.

Paris-borgmesterens afbud viser, hvor »skrøbeligt« et klimamøde kan være. Internationalt set er der mange klimamøder, og der er kamp om at være det møde, man gerne vil med til. Og selv om P4G er ment som et konkret samarbejde mellem politikere og erhvervsliv, så spiller byerne en stor rolle.

En enkelt borgmester kommer

I det oprindelige og ambitiøse oplæg håbede man på at tiltrække repræsentanter fra 14 megabyer. Det blev så til de fire byer – to kinesiske, en etiopisk og så Seoul samt en provinsguvernør fra Kenya. De tre førstnævnte byer på viceborgmesterniveau, Seoul på direktørniveau.

Der kommer dog en enkelt vaskeægte borgmester. Han hedder Frank Jensen (S), og han bor i København. Dog er der også deltagelse af Mark Watts, som er direktør for C40-sammenslutningen, men altså ikke er politiker.

På forhånd har statsministeren reklameret for mødet og kaldt det et »topmøde«, selv om meget få premierministre eller præsidenter deltager. Men et topmøde er det, eftersom de fire grundlæggere af organisationen deltager med en præsident eller en premierminister.

Som statsministeren sagde til Berlingske i et interview, så er »P4G skabt på blandt andet dansk initiativ for at fremme et praktisk samarbejde mellem virksomheder, organisationer og politikere og for at nå Paris-aftalernes klimamål«. Derfor er det afgørende, at sådanne møder bliver en målbar succes.

47 nationer møder op ved topmødet, der får i alt 800 deltagere, hvilket er langt flere end ventet, så på den måde er topmødet på forhånd en pæn succes.

Mange af deltagerne er dog direktører for store virksomheder, som har en særlig interesse i at fremme grønne projekter. Organisationen bag topmødet har dog valgt at invitere meget målrettet – først og fremmest de otte lande, der sammen med virksomhederne skal danne den hårde kerne og skabe konkrete projekter.

For det er det, der er tanken med »topmødet«. At skabe økonomien og den politiske vilje vil at fremme virkelige projekter i en række lande med det formål at nedbringe CO2-udslippet. Mødet er altså også en konkret støtte til de Paris-aftaler, der danner den overordnede ramme for at forhindre verden i at blive ramt af klimakatastrofen.

Finn Mortensen, direktør for State of Green.

»Det her møde regnes for at ligge blandt de tre største i 2018.«


Og der er hård konkurrence på klimaområdet lige nu. Også når det drejer sig om den type møder, som statsministeren står i spidsen for. For godt en uge siden afholdt FN et stort klimamøde, og få uger forinden var der klimamøde i Californien, ligesom der har været borgmesterklimamøder – noget, der vil blive gentaget næste år, når København bliver vært for et lignende klimamøde.

Blandt de tre største møder i år

»Uanset hvor mange klimamøder, der bliver afholdt, så regnes dette topmøde i København for at være blandt de tre største i 2018,« siger Finn Mortensen, direktør for State of Green i København, som er en af de organisationer, der står bag »topmødet«.

Mødet i København er ifølge Finn Mortensen ambitiøst af flere grunde. Dels fordi det måles på konkrete initiativer, og dels fordi mødet for alvor forsøger at skabe tætte forbindelser mellem politikere, organisationer og private virksomheder og prøver at etablere grønne løsninger – også til en række ulande.

Initiativet bygger videre på erfaringerne fra det såkaldte 3GF, som statsministeren også var med i, og som ifølge Finn Mortensen lagde pænt ud, men som så mange andre tiltag endte som et betydningsløst foretagende:

»Det var en snakkeklub, som ramte en vis form for metaltræthed,« siger Finn Mortensen, der tilføjer, at dette nye samarbejde er en ny start, der bygger på de dårlige erfaringer, man har haft med »forgængeren«.

Danmark er ikke kun vært for klimatopmødet, men betaler også for mødet. Der er på finansloven afsat penge de næste fem år til disse møder, fordi man regner med, at det kommer til at tage et stykke tid at løbe denne type »topmøder« i gang. Pengene kommer fra bistandsmidlerne og vil altså også tilgå lande, som ikke har råd til at udvikle grøn teknologi.

I alt 225 millioner kroner er over de kommende fem år afsat for at få sat gang i de faktiske klimaprojekter. Og 25 millioner kroner går fra P4G direkte til projekter hvert år. I år har 450 ansøgt, mens 24 er udvalgt til at modtage støtte, fremgår det af Udenrigsministeriets hjemmeside.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere forklaret over for Berlingske, at det er vigtigt at få overført teknologi til ulandene, så »de ikke begår de samme fejltagelser, som vi har begået.«

Samme tone anslår Socialdemokratiets klimaordfører, der hilser initiativet velkomment:

»Danmark bør spille en aktiv rolle for klimadiplomatiet. Vi har også et ansvar for spredning af teknologi til ulandene. Det har vi haft en tradition for, og det er godt, at dansk erhvervsliv er med her, for ulandene skal hjælpes på vej«, siger Jens Joel, Socialdemokratiets klimapolitiske ordfører.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske korrespondent