Bedre klima er andet end biler, biler og biler
Regeringen har valgt den dyreste løsning, når det gælder om at sikre et bedre klima. Den har helt overset boligerne, som er den største energiforbruger.

Regeringen har valgt den dyreste løsning, når det gælder om at sikre et bedre klima. Den har helt overset boligerne, som er den største energiforbruger.

Jeg ved ikke, om Lars Løkke Rasmussen (V) var opmærksom, da FNs klimapanel i sidste uge offentliggjorde chokerende forudsigelser: Klimaet lider og hvis vi skal begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grad, kræver det drastiske midler. Vi skal halvere vores CO2-udledninger inden 2030 og opnå CO2-neutralitet inden 2050, konkluderer FN.

Der er groft sagt to spor for at nå dertil for Danmark: handel med CO2-kvoter og andre tiltag. I perioden 2021 til 2030 skal vi reducere CO2-udledningerne med 32-37 mio. tons i de sektorer, som ikke er omfattet af EUs kvotehandelssystem – svarende til 39 procent siden 2005. Det drejer sig i daglig tale om tre sektorer: biler, bønder og boliger. Men i statsministerens klima- og luftudspil lød det mere som biler, biler og biler.