Han var netop kørt ned ad rampen til motorvejen, da han bemærkede, at den anden bil var faretruende tæt på. Så lød der et brag. Et øjeblik var han væk, og da han vågnede, kom svimmelheden rullende ind over ham.
Kjeld Andersen husker tydeligt lettelsen over, at ingen var kommet alvorligt til skade. Til gengæld anede han ikke, at ulykken var begyndelsen på en lang og ørkesløs vandring for at blive rask efter den medfart, hans hjerne havde fået.
Del:
