Han havde selv svært ved at sige tingene højt. Nu deler konfliktmægler fem step til at få sagt fra på en god måde

Mange tror på forhånd, at konflikter er noget negativt, men de kan både være gode og sunde for vores relationer. Berlingske har talt med to konfliktmæglere, der sætter ord på, hvordan man lærer at gå til en konflikt på en sund måde.

Anders Stahlschmidt har været konfliktmægler i mere end 10 år. Nu giver han gode råd til, hvordan du siger tingene højt på en god, sund og konstruktiv måde. Niels Ahlmann Olesen

Konflikter er en del af vores liv, om vi vil det eller ej. Men det er nemt at kigge den anden vej eller ignorere deres eksistens, for det kan være svært at vide, hvordan vi går til dem på en måde, så modparten ikke bliver sur. 

»Men jo mere vi prøver at undgå konflikter, jo mere sårbare bliver vi over for dem,« siger Anders Stahlschmidt, der i mere end 10 år dagligt har beskæftiget sig med konflikthåndtering, som han også er uddannet i.