YouTube udvider indkøbsmuligheder for at tjene nye penge

Verdens største videotjeneste prøver at skaffe sig nye indtægter i konkurrencen med især TikTok.

YouTube skal nu forsøge at blive et afsæt for salg af varer og dermed tage konkurrencen op mod Facebook og TikTok. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

Den Google-ejede videotjeneste YouTube forsøger nu at skaffe nye indtægter til koncernen ved at åbne for muligheden for at købe varer ved at klikke sig videre fra videofilmene.

Brugerne vil nu kunne købe produkter, når de ruller ned gennem videofilmene, skriver den britiske finansavis Financial Times. Tiltaget kommer som led i at forsøge at fastholde brugerne i konkurrence med især den populære kinesiske videoapp TikTok.