Wolts skæbnesag afgjort: Bud er lønmodtager – ikke selvstændig

Efter flere års debat om Wolts løst ansatte leveringsbude har Skatterådet nu vurderet, at et Wolt-bud skal betragtes som lønmodtager. Det kan potentielt vende virksomhedens forretningsmodel på hovedet.

Journalist på techmediet Radar Mats Magnussen gik undercover som Wolt-bud for at få klarlagt budenes lønmodtagerstatus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En opsigtsvækkende sag om et Wolt-bud er tirsdag eftermiddag blevet afgjort i Skatterådet – afgørelsen er ikke faldet ud til leveringstjenesten Wolts fordel.

Virksomheden har i mere end to år været centrum i den politiske debat om dårlige arbejds- og lønvilkår anført af fagbevægelsen, der har forsøgt at få Wolt til at påtage sig arbejdsgiveransvar og ansætte buddene med de lønmodtagerrettigheder, der følger med.

Wolt har hele tiden fastholdt, at buddene er selvstændige erhvervsdrivende, men Skatterådets 19 medlemmer er nu blevet enige om at være uenige i virksomhedens syn på sagen.

Ifølge Techmediet Radar – der har fået tilsendt afgørelsen – er rådets vurdering, at det pågældende Wolt-bud er lønmodtager i skattemæssig forstand. Dette kan potentielt få betydning for Wolts forretningsmodel.

»Vi har som virksomhed en væsentlig interesse i den her sag, fordi vi er bekymrede for, at sagens udfald kan få konsekvenser for vores 4.000 kurerpartnere i Danmark og for Wolt,« lød det fra Søren Meier Svendsen, Wolts direktør i Danmark, forud for afgørelsen.

Skatterådet er et organ, der behandler og afgiver bindende svar i principielle skattespørgsmål. Efter at have udskudt sagen to gange siden oktober 2021 har Skatterådet nu vurderet, at Wolt-buddet skal betragtes som lønmodtager, og det kan så få den konsekvens, at Wolt fremover – og med tilbagevirkende kraft – skal indeholde kildeskat på vegne af sine bude.

»Skattestyrelsen vil formentlig kunne kræve, at Wolt skal indbetale ikkeindeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de vederlag, Wolt har udbetalt til buddene. Det vil give Wolt en stor regning, som de måske kan sende videre til buddene, hvis de kan finde frem til dem,« siger Henning Boye Hansen, chefkonsulent i revisionsfirmaet BDO.

Skat: Wolt instruerer buddene

Sagen er usædvanlig i den forstand, at den er rejst af journalist Mats Magnussen, der for snart halvandet år siden gik undercover som Wolt-bud i København for at undersøge de blå leveringsbudes omdiskuterede arbejdsforhold indefra.

9. februar 2021 bad Mats Magnussen Skattestyrelsen om bindende svar på, hvorvidt han som bud for Wolt var lønmodtager eller selvstændig. Siden har han som journalist først dækket Wolt-budenes arbejde for Fagbladet 3F, efterfølgende har han dækket udviklingen i sin egen skattesag hos techmediet Radar.

Sager i Skatterådet er underlagt ubetinget tavshedspligt fra skattemyndighedernes side, mens hovedpersoner og virksomheder normalt er anonymiserede. I denne sag er en række oplysninger dog offentlig kendt i kraft af, at Mats Magnussen dækker sin egen sag som journalist for Radar.

Ifølge Radar er baggrunden for Skatterådets afgørelse, at »Wolt har en betydelig instruktionsbeføjelse over for Spørger (Mats Magnussen, red.). Wolt har således konkret fastsat en række generelle og konkrete instrukser for arbejdets udførelse«.

Den såkaldte instruktionsbeføjelse har hele tiden været det springende punkt i diskussionen om Wolt-buddenes status. Det vil sige, om Wolt reelt leder og oplyser buddene om, hvordan arbejdet på virksomhedens platform skal udføres. I denne sag vurderer skattemyndighederne altså, at dette er tilfældet.

Ifølge Berlingskes oplysninger har Skatterådet blandt andet skullet vurdere, om denne form for kontrol med buddene er sket gennem den algoritme, der ligger bag Wolts digitale platform.

Wolts eget argument har tidligere været, at selskabet som platform blot formidler kontakten mellem de enkelte bude og de sultne kunder. Mens der i sagen omvendt har været sat spørgsmålstegn ved, om Wolt reelt overvåger denne algoritme og dermed overvåger leveringsbuddene.

Afsmittende effekt

I Berlingske har Wolt rejst principielle spørgsmål om virksomheders retssikkerhed, idet Wolt ikke har fået mulighed for at bidrage med faktuelle forhold eller sin holdning til sagen. Virksomheden bliver ikke betragtet som part. Kun journalisten Mats Magnussen har været part i sagen.

Samtidig har Wolt udtrykt bekymring over, at afgørelsen på skatteområdet kan bruges som argument af fagbevægelsen og landets politikere til at få gennemført, at buddene ligeledes er lønmodtagere i ansættelsesretten.

»Det er klart, at vi er bekymrede for, at andre myndigheder og politikere vil tage udgangspunkt i den her afgørelse og sige, at det må være et faktum, at den her ene sag skal få betydning for alle vores bude. Og i den proces har vi ikke været involveret på noget tidspunkt,« udtalte Wolts direktør, Søren Meier Svendsen, til Berlingske tidligere tirsdag.

Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, gik til tasterne på Twitter tirsdag morgen med et budskab til virksomheden: Wolt må tilpasse sig den danske arbejdsmarkedsmodel eller lukke sin forretning i Danmark.

»Nej til falske selvstændige! Er Wolt-bude lønmodtagere eller selvstændige? Det giver Skatterådet i dag sit bud på. Jeg er ikke i tvivl. Selvfølgelig er de lønmodtagere og skal ha’ for eksempel feriepenge og løn under sygdom. Så Wolt, respekter den danske model eller flyt!,« skrev Lizette Risgaard i sit opslag.

Berlingske har henvendt sig til Wolt for at høre, hvad virksomheden tænker om Skatterådets vurdering.

»I og med at vi ikke er part i sagen, kender vi ikke afgørelsen, og vi har heller ikke set den. Derfor har jeg ingen kommentarer. Vi ville gerne forstå, hvad der er op og ned, før vi siger mere,« siger Søren Meier Svendsen, Wolts direktør.