Det er ret logisk, for ikke at sige nødvendigt, at have et navn klar på en efterfølger, hvis en virksomheds topchef og formand er 90 og næstformanden 97. Specielt når frontfiguren er så markant som Warren Buffett. Han er verdensberømt for sine evner til at investere, der har gjort ham til klodens for tiden sjetterigeste person.
Og virksomheden har trods alt en samlet markedsværdi på knap 662 milliarder dollar. Eller udtrykt i danske kroner: 4.075 milliarder.