Wammen klar med mere hjælp til kriseramte virksomheder – hæver lønloft

Der er mere hjælp på vej til erhvervslivet. Finansministeren udvider sammen med arbejdsmarkedets parter den aftale om lønkompensation, der blev indgået tidligere i marts.

Finansminister Nicolai Wammen og social- og indenrigsminister Astrid Krag holder pressemøde med Jacob Bundsgaard fra KL og Stephanie Lose fra Danske Regioner om tiltag, som skal understøtte dansk økonomi, i Finansministeriet torsdag den 26. marts 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest

Mette Frederiksen (S) vil gradvist åbne op for Danmark igen efter påske. Men selvom samfundet så småt åbnes igen, er der stadig mere hjælp på vej til de danske virksomheder, som lider under coronakrisen.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter aftalte således mandag eftermiddag at forbedre aftalen om lønkompensation, der gælder frem til 9. juni.

Virksomheder, der sender medarbejdere hjem med fuld løn, får nu mulighed for at få en lønkompensation på 75 procent af lønnen for funktionærer og 90 procent af lønnen for timelønnede – med et maksimumbeløb på 30.000 kr. for begge.

Finansminister Nicolai Wammen (S) betoner behovet for at hjælpe med at undgå fyresedler.

»Danmark står i en helt ekstraordinært svær situation. Vi skal alle gennem en svær tid, og det gælder også lønmodtagere og virksomheder. Selv om der er kommet initativer, kan vi ikke redde alle arbejdspladser. Men endnu flere skal have lov til at beholde deres job,« siger han.

Ifølge den nuværende aftale om lønkompensation dækker staten 75 procent af hjemsendte medarbejderes løn, men det var dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned, såfremt virksomhederne undlader at varsle fyringer. For timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 procent, dog maksimalt 26.000 kr. pr. måned.

Der er tale om en massiv forbedring af ordningen, som vil holde hånden under tusindvis af arbejdspladser, lyder det fra DIs adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen.

»Det er et lyspunkt i en svær tid, at ordningen om lønkompensation bliver gjort klart mere attraktiv for mange virksomheder, som er presset helt i bund. Det vil give endnu flere virksomheder en reel mulighed for at beholde deres medarbejdere, så vi kan redde tusindvis af arbejdspladser,« siger han i en udtalelse.

I øjeblikket er flere virksomheder i en desperat kamp mod uret, fordi deres kunder bliver væk som følge af de restriktioner, der blandt andet er blevet pålagt barer, restauranter og en række andre erhverv. Samtidig er både eksport og stribevis af brancher ramt, fordi der bliver skruet gevaldigt ned for blusset i mange virksomheder verden over.

»Rigtig mange virksomheder er udfordret. Virksomheder kæmper dag for dag for at holde sig i live. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at redde arbejdspladser,« siger direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad.

Berlingske kunne mandag fortælle om en ny, omfattende rapport fra Dansk Erhverv, der mildest talt er dyster læsning. Den viser, at konsekvenserne af marts 2020 aldrig vil blive glemt i danske virksomheder. Rapporten melder om et omsætningstab på mellem 35 og 52 milliarder kroner, og at en femtedel af virksomhederne har fyret medarbejdere. Yderligere 16 procent forventer at fyre flere inden for de næste 14 dage.

Hos lønmodtagerne lyder der en klar opfordring til, at virksomhederne med aftalen i hånden nu vil vente med at fyre.

»Jeg håber virkelig, at intentionen om at beholde medarbejderne også vil kunne mærkes fremadrettet,« siger formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Lizette Risgaard.

Spørgsmålet er dog, om regeringens tiltag er nok. I weekenden slog Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen til lyd for, at kompensationen kom op på 45.000 kroner og en udvidelse af statens hjælpepakker.

Indtil videre har regeringen lavet hjælpepakker for et trecifret milliardbeløb. Og på pressetmødet oplyste Nicolai Wammen, at det ventes at koste fem milliarder kroner at indføre lønkompensation. Tallet kan dog varriere, alt efter hvor mange virksomheder der gør brug af ordningen.

»Jeg håber, vi kommer til at bruge rigtig mange penge på det. Det er en lidt særlig situation som finansminister,« siger Nicolai Wammen.

Hos Dansk Erhverv glæder de sig over udvidelsen af hjælpepakken.

»Vi er positive over for aftalen, fordi den vil hjælpe mange virksomheder i det spændingsfelt, der er opstået. Det vil redde mange arbejdspladser, som ellers vil være gået tabt. Så for rigtig mange funktionærer og kontorfolk vil det betyde, at man redder deres arbejdspladser,« siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør hos Dansk Erhverv.

Både i Det Konservative Folkeparti og hos Enhedslisten er der også opbakning til at udvide hjælpepakken.

»Vi synes, det lyder som et fornuftigt snit at sætte lønkompensationen på 30.000 kr. For når man ser på gennemsnitsindkomsten for danskerne, så ligger den på 27.000 kr. Vi hæfter os ved, at det ikke bliver brugt som statstøtte til virksomheder, der har medarbejdere i arbejde,« siger Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

»Vi støtter selvfølgelig udspillet. Det er en vigtig håndsrækning til at bevare nogle arbejdspladser, men vi skal selvfølgelig være klar over, at der stadig vil være nogle jobs, der forsvinder, fordi der er virksomheder som slet ikke har omsætning,« siger Rasmus Jarlov, finansordfører for de Konservative.

Venstre efterlyser mere fleksibilitet

»Grundlæggende synes jeg at aftalen er positiv, fordi den hjælper endnu flere end den oprindelige aftale. Jeg er dog bekymret for, at hjælpen ikke er tilstrækkelig i forhold til, hvor stor en lønsum virksomhederne kan få dækket. Desuden mener jeg også, at aftalen mangler fleksibilitet. Der er mange virksomheder, der efterspørger, at deres medarbejdere stadig kan arbejde mens de får kompensation,« siger formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen.

Jakob Ellemann-Jensen mener, at grænsen for lønkompensation skal hæves yderligere for at hjælpe endnu flere virksomheder.

»Jeg mener, at vi også skal hjælpe de virksomheder, hvor medarbejderne tjener mere end 30.000 kr. Derfor har Venstre foreslået at hæve grænsen til 45.000 kr. Så vil der være langt flere som kan blive omfattet af kompensationen,« siger Jakob Ellemann-Jensen.