Volvo kan ikke gøre biler færdige og stopper produktionen
Den svenske bilproducent kan ikke skaffe de afgørende komponenter og må midlertidigt lukke sin fabrik.

Den svenske bilproducent kan ikke skaffe de afgørende komponenter og må midlertidigt lukke sin fabrik.

Den svenske bilproducent Volvo Cars stopper fra onsdag produktionen på sin fabrik i Torslanda, fordi det er umuligt at gøre bilerne færdige.
Årsagen er ifølge Sveriges Radio mangel på komponenter. Det samme problem har ramt en række af Volvos internationale konkurrenter, som har måttet lukke fabrikker i også længere perioder.