Europas største bilproducent, tyske Volkswagen (VW), har onsdag advaret sine ansatte om, at det kan blive nødvendigt midlertidigt at stoppe bilproduktionen, fordi der er udsigt til, at der ikke kan skaffes de chip, som er blevet afgørende vigtige i moderne biler.

I en besked til de ansatte understreger Volkswagens ledelse, at leverancerne af chip indtil videre fortsætter, men at det overvejes at sætte bilproduktionen på pause fra næste onsdag, skriver det tyske dagblad Bild.