Kinas eksportstop for kritiske mineraler, som anvendes i det meste moderne elektronik og i for eksempel militært udstyr, møder kraftig kritik fra EU.

Handelskommissær Maros Sefcovic kræver en »hurtig løsning«, sagde han på en pressekonference efter et to timer langt møde tirsdag med den kinesiske handelsminister, Wang Wentao.