Voldsomt pres på Swedbanks danske topchef: Enten har man løjet, eller også har man ikke tjekket

Swedbanks adm. direktør, danske Birgitte Bonnesen, får svært ved at blive siddende på sin post, lyder det fra flere medier. Swedbank anklages for at have været indblandet i hvidvask af milliarder af kroner.

Den danske topchef i Swedbank, Birgitte Bonnesen, har tidligere udtalt, at den svenske bank ikke har været indblandet i hvidvask. Nu mistænkes Swedbank for det modsatte. Hossein Salmanzadeh/TT/Ritzau Scanpix

»Vi har tjekket for alt«, sagde Swedbanks danske topchef, Birgitte Bonnesen, i oktober 2018, da hun på det kraftigste afviste, at banken kunne være indeblandet i hvidvask.

Men en ny datalæk afslører alligevel, hvordan milliarder af kroner er blevet kanaliseret gennem Swedbank til eksotiske destinationer, og sagen trækker tråde til Danske Bank.