Vidnesbyrd fra advokatbranchen: »Har du overhovedet noget på inden under den der lækre sag?«

Sager om seksuelle krænkelser i landets store advokatfirmaer har fået seks kvinder i branchen til at dele deres personlige oplevelser.

Seks kvinder fra advokatbranchen fortæller om deres personlige oplevelser med seksuelle krænkelser og sexchikane. De seks beretninger kommer i kølvandet på flere sager i store advokatfirmaer som Bruun & Hjejle og Gorrissen Federspiel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tobias Kobborg

Seksuelle krænkelser finder sted i advokatbranchen. Det står klart, efter at Berlingske i forrige uge kunne fortælle, at prominente advokatfirmaer som Bruun & Hjejle og Gorrissen Federspiel har fyret og advaret flere ansatte grundet sager om seksuelle krænkelser.

I kølvandet på sagerne har Berlingske talt med flere kvinder, der arbejder eller har arbejdet i branchen. Fælles for dem er, at de har oplevet sexisme og sexchikane på arbejdet – flere har endda mærket det på deres egen krop.

Her er de seks kvinders personlige beretninger.

1:

Jeg var 25 år og ansat som studentermedhjælper på et advokatkontor. En partner og hans klient sagde ting som, »har du overhovedet noget på inden under den der lækre sag«, og »det er altså svært at koncentrere sig, når du har de stramme bukser på«.

De spurgte ind til mit sexliv, de SMSede, at de drømte uartigt om mig, og forud for en forretningsrejse var jeg cc på e-mail om, at jeg skulle bo på hotelværelset i midten og med »connecting doors«.

Da jeg sagde fra, kaldte klienten mig afsporet i hovedet og spurgte, om jeg troede, at man overhovedet tændte på sådan én som mig. Partneren skældte mig ud og sagde, at jeg kunne smutte, hvis jeg ikke kunne lide lugten i bageriet.

Den studenteransvarlige partner sagde, at hun ikke troede på mig, at jeg skulle være taknemmelig for, at partneren ville arbejde sammen med mig, og at hun godt var klar over, at der blev »sagt lidt her og der«, men at man skulle passe på ikke at overfortolke eller være for følsom.

To dage senere blev jeg fyret på grund af »en nedgang i opgaver«. Jeg havde været ansat i to et halvt år.

Da jeg gav Djøf de beviser, jeg havde, blev jeg truet med en politianmeldelse og bortvist.

Jeg sagsøgte dem for sexchikane og uberettiget opsigelse. Halvandet år efter jeg blev opsagt, og kort før hovedforhandlingen tilbød de et forlig på 50 procent af mit krav: Omkring 20.000 kroner plus renter. Retssagen påvirkede mig voldsomt – beslutningen om at anlægge den, advokatkontoret der fordrejede alt i processkrifterne, beslutningen om at acceptere forliget.

Jeg følte i mange år skyld, skam og frygt. Jeg var overbevist om, at folk ville tænke dårligt om mig, hvis de hørte om det. Jeg har skullet genfinde troen på, at jeg er noget værd alene i kraft af min faglighed. Og jeg har skullet genfinde tilliden til mandlige kollegaer og helt generelt chefer.

2:

Jeg havde været ansat som advokatfuldmægtig på et af Københavns største advokatkontorer i knap en måned, da en mandlig partner i min afdeling sagde, at han troede, det ville klæde mig at gå i kjole.

Kort tid efter begyndte en anden mandlig partner at stille mig nogle direkte og meget konkrete spørgsmål til mit sexliv, mens vi stod ved kaffemaskinen på kontoret. Han talte i en så nonchalant tone, at det virkede, som om det var dagens frokostmenu, han talte om.

Forud for den første firmafest, jeg deltog i som fuldmægtig, advarede en kvindelig kollega mig mod at etablere øjenkontakt med en tredje mandlig partner. Jeg blev i den forbindelse fortalt, at partneren i årevis havde krænket kvindelige medarbejdere seksuelt.

Som jeg snart skulle erfare var adfærd som denne ikke noget særsyn på min nye arbejdsplads, hvor jeg flere gange har hørt kvindelige klienters »fuckability« drøftet af mandlige advokater og partnere.

Jeg har været modtager af og har overhørt så mange upassende kommentarer af seksuel karakter, at det er blevet hverdag. Man udvikler tyk hud med tiden.

3:

En af de første ting, jeg fik at vide, da jeg som 19-årig blev ansat som piccoline hos et stort advokatfirma, var, hvilke tre-fire mandlige partnere, jeg så vidt muligt skulle undgå. De var »lidt klamme over for unge piger«, fik jeg at vide.

Jeg havde svært ved at sige fra, når det skete – på daværende tidspunkt troede jeg selv, jeg skulle være advokat, og jeg var bange for at gøre mig uvenner med nogen af dem eller at virke kedelig eller tvær.

Til en fredagsbar tog en advokatfuldmægtig mig på brysterne og bad mig, foran alle andre, om at tage blusen af og vise ham mine bryster. Han sagde, at jeg gjorde ham liderlig, og at jeg selv var »sådan en liderlig én«. Det var ekstremt ydmygende. Først var jeg i chok, og så brød jeg grædende sammen.

Til en julefrokost spurgte en partner mig, med hånden lidt for langt nede på min hofte, om »vi ikke bare skulle få den overstået og tage den ind over skrivebordet«. Jeg har aldrig givet udtryk for, at det var noget, jeg havde lyst til med ham, men det fik mig til at føle mig beskidt og ulækker – som om alle opfattede mig som én, man bare kunne sige den slags til.

Til en sommerfest kom en anden partner hen til mig efter middagen og sagde til mig, at han havde lagt mærke til, at jeg hele tiden satte håret op og tog det ned igen. »Hvis du gerne vil være sexet, så skal du jo bare lade det hænge løst,« sagde han.

Jeg gik til HR og fortalte om problemet – jeg ved ikke, om de gjorde noget ved det. Jeg har ikke mærket nogen forskel.

4:

Jeg var dengang ung og ansat som advokatfuldmægtig på et af de store advokatkontorer. Jeg sidder ved siden af en mandlig, ældre partner, som pludselig lægger sin hånd på mit lår og fortæller mig, at det er pænt, når jeg har netop de bukser på.

Derudover har jeg ikke oplevet at blive decideret taget på, men hvad jeg i stedet har oplevet er at blive rørt eller nærmere strejfet med hænderne af partneren på min numse ved flere lejligheder.

5:

Da jeg var fuldmægtig på et af de store kontorer, var vi en gruppe kvinder, der delte oplevelserne i et fortroligt forum. Mest så man vidste, hvem man skulle undgå. Det var bestemt ikke alle, men der var mandlige partnere, som man vidste, at man ikke skulle arbejde for.

De var kendt for alt fra sexistiske kommentarer, verbale ydmygelser til fysisk grænseoverskridende adfærd. Ofte var det de mest magtfulde, en kapitalejer, der havde alt for stort spillerum.

Det var almindeligt kendt blandt de yngre fuldmægtige og sekretærer, men ingen ville tage det formelt op. Ingen ville være den, »der ikke kunne klare det«, for alle vidste, at fuldmægtiguddannelsen var lidt af en styrkeprøve, og det dér var bare et element, man måtte tåle.

I mit møde med andre kvindelige fuldmægtige fra andre advokatkontorer indså jeg hurtigt, at det var et kendetegn for branchen, at de typer fandtes og ikke blot er et enkelt fejlcast på vores kontor.

6:

I løbet af min første arbejdsdag på et mellemstort advokatkontor, kom tre-fire af mine nye kolleger forbi mit kontor for at høre, om jeg var OK og for at sige, at de ville være der for mig, hvis min nye chef – en erfaren partner – skulle blive meget ubehagelig og perfid.

Det vidste alle, at han var.

Den side nåede jeg at opleve adskillige gange under mine to års ansættelse som stud.jur., da jeg var i 20erne.

En anden midaldrende partner var notorisk lummer, kom med seksuelle hentydninger og var i det hele taget grænseoverskridende. Han nåede i løbet af min ansættelse at nævne, at jeg »kunne besøge ham i sommerhuset«.

Flere af mine oplevelser ligger 18 år tilbage, da jeg i begyndelsen af mine 20ere trådte ind i den københavnske advokatverden.

Alligevel bliver jeg choked up og må samle mig, når jeg nu sætter ord på dem. De har sat sine spor.

En nyere oplevelse er fra min første arbejdsdag på et andet københavnsk advokatkontor.

Den dag skulle firmaet holde sommerfest. Vi var alle af sted og skulle overnatte på hotel. En af piccolinerne og jeg skulle dele værelse. Sent på natten kommer vi tilbage på værelset, hvor hun går i panik, fordi hun har været på en af partnernes hotelværelse. Han havde skrevet sit værelsesnummer ned på en lap papir, og hun havde været derinde.

De havde haft sex. Hun fortrød bagefter, og jeg måtte trøste hende og berolige hende. 19-årig piccoline. 60-årig chef og partner.