Vestas-topchef betaler kassen for transport: Hjælper ikke at se sig sur på Mærsk og DSV

Selvom verden skriger på grøn strøm og grøn omstilling, fosser pengene ud af bagdøren hos verdens vindmølleproducenter. Vestas-topchef Henrik Andersen vil ikke klandre Mærsk og andre rederier for rekordhøje fragtpriser.

Vestas-topchef Henrik Andersen er glad for, at selskabet er lykkedes med at hæve priserne markant. Det kan dog ikke forhindre året i at ende med et markant underskud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nuværende energikrise har sat ekstra fokus på vigtigheden af at gøre sig uafhængig af fossile brændsler – særligt fra lande som Rusland. Og grønne energikilder er udset som en altafgørende del af løsningen.

Senest stemte samtlige demokrater i det amerikanske senat natten til mandag for den største klimaplan i amerikansk historie, der skal nedbringe USAs CO₂-udledning med 40 procent frem mod 2030 med klimatiltag for astronomiske 2700 milliarder kroner.

Ikke desto mindre bløder de globale vindmølleproducenter penge i stor stil. Det skyldes store problemer med at få logistikken til at gå op samt skyhøje priser på fragt og råvarer som stål.

Onsdag fremlagde verdens største vindmølleproducent, Vestas, et regnskab med et underskud på 885 millioner kroner i årets andet kvartal. I første halvdel af 2022 har Vestas nu tabt knap 6,6 milliarder kroner. En stor del skyldes dog nedskrivninger og hensættelser relateret til Ruslands invasion af Ukraine.

»Logistik og transport er stadig et stort problem. Råvarer og komponenter er også en relativt stor udfordring. Det er de to største dele, som vi slås med,« fortæller administrerende direktør Henrik Andersen, der forventer fortsatte udfordringer i forsyningskæden året ud.

»Verden i dag ser helt anderledes ud end den gjorde, da vi solgte en turbine for otte kvartaler siden. Når vi sidder med en forsyningskæde med råvarer og komponenter og ikke mindst logistik, som det ser ud i dag, jamen så er der nogle af de ordrer, vi har taget ind, som selvfølgelig skulle have haft lagt et andet omkostningsniveau ind,« siger Henrik Andersen.

På den positive front glæder topchefen sig over, at det på et år er lykkedes med at hæve den gennemsnitlige pris per solgte megawatt med godt 22 procent til det højeste niveau i et årti.

Det er ikke kun en nødvendighed for at genvinde indtjeningen, men også noget, der kan stille Vestas stærkt til at lave store overskud, hvis man kan holde niveauet, når verden før eller siden falder lidt til ro igen.

Sender milliarder til Mærsk

Mens indtjeningen er presset hos de store vindmølleproducenter, hvor Vestas trods udfordringerne klarer sig markant bedre end konkurrenterne, banker indtjeningen i vejret kvartal efter kvartal hos de store rederier som danske A.P. Møller – Mærsk.

Med historisk høje fragtrater og med Vestas som en af verdens største transportkunder, tjener netop Mærsk derfor i øjeblikket voldsomme beløb på at fragte vindmølledele og komponenter rundt i verden.

I sidste uge kunne Mærsk fremlægge et resultat for årets første halve år med et overskud på 113 milliarder kroner. Med tallet nærmer selskabet sig allerede den danmarksrekord, man selv satte i 2021 på 117,5 milliarder kroner for hele året.

De store rederiers indtjening er begyndt at skabe en del kritik fra både politikere og kunder, som er hårdt ramt af de høje transportomkostninger. Det er ikke en vogn, Henrik Andersen hopper på.

»Selvfølgelig er vi en del af både Mærsks toplinje og indtjening. Det er ingen hemmelighed. Det samme gælder for DSV. Men vi har et fantastisk godt partnerskab med dem, og hvis vi ikke havde haft dem, havde vi slet ikke kunne levere tingene rundt i en meget udfordret verden,« siger Henrik Andersen og fortsætter:

»Det hjælper ikke noget, at vi sætter os og bliver sure over, at deres indtjening er så høj. De driver gode forretninger, og vi er glade for at havde så stærke, globale partnere. Jeg håber ikke, de tjener alt sammen på os, men det kan jeg nu også se her hos mig ikke er tilfældet. Men jeg havde selvfølgelig ønsket, at vores marked for vedvarende energiløsninger havde haft den samme udvikling,« siger Henrik Andersen.

I Frankrig har en af Mærsks store konkurrenter, rederiet CMA-CGM, valgt at give rabat til franske virksomheder. Mærsk-topchef Søren Skou har udtalt sig kritisk om den nationalistiske tilgang med at give rabat til dem, som har hovedkontor i samme land og sagt, at »det giver ikke rigtig mening for mig«.

Ikke desto mindre viser trækket, at der ikke er noget til hinder for rent faktisk at sætte priserne ned.

Henrik Andersen påpeger dog, at det rent faktisk kunne have en uheldig effekt på Vestas styrke overfor konkurrenterne, hvis alle bare fik sat prisen ned.

»Noget af det, som gør dig til industrileder er, at man finder gode løsninger med sine partnere. Der tror jeg, at vi har fundet løsninger med vores partnere, som er relativt set bedre for Vestas, end branchen har som helhed. Jeg har ikke nogen interesse i at levere de løsninger videre til Nordex, Siemens Gamesa eller GE,« siger Henrik Andersen.