Vestas lancerer nyt supervåben: Enorm havvindmølle får vingeareal seks gange større end græstæppet i Parken

Ny gigantisk Vestas-vindmølle til havet får en rotordiameter på 236 meter og et vingeareal på over 43.000 kvadratmeter – seks gange mere end græstæppet i Parken. Det afslører selskabet samtidig med lanceringen af årsregnskabet for 2020, hvor omsætningen for første gang krydsede 100 milliarder kroner.

Vestas med administrerende direktør Henrik Andersen i spidsen har taget flere store skridt i 2020. I slutningen af året købte vindmøllekæmpen 25 procent af Copenhagen Infrastructure Partners. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter i en rum tid at været blevet kørt agterud til søs af konkurrenterne fra amerikanske GE og spansk-tyske Siemens Gamesa, lancerer verdens største vindmølleproducent, Vestas, nu et modsvar.

Det sker med en enorm havvindmølle med en kapacitet på 15 megawatt (MW) og det mundrette navn V236-15.0 MW, som skal være klar til masseproduktion i 2024. Det fortæller selskabet onsdag morgen.

Kapaciteten på 15 MW er nok til, at hver enkelt havvindmølle kan levere grøn strøm til omtrent 20.000 europæiske husholdninger.

»At introducere vores nye offshoreplatform er en kæmpe præstation for alle hos Vestas, og det markerer et spring frem på en meget vigtig rejse,« siger administrerende direktør Henrik Andersen i pressemeddelelsen.

Det er da også lidt af en mastodont, der skal opføres. En rotordiameter på havvindmøllen på 236 meter giver et vingeareal på over 43.000 kvadratmeter. Til sammenligning har græstæppet i parken med 105 gange 68 meter et areal på 7.140 kvadratmeter. Hver eneste af Vestas' nye havvindmøller kommer altså til at bestryge et areal i luften seks gange større end græstæppet i Parken.

En anden sammenligning kunne være Tivoli i København, der har et samlet areal på 82.717 kvadratmeter. I den sammenligning kommer hver eneste af Vestas' nye giganter til at bestryge et areal på mere end det halve Tivoli.

»Havvind vil spille en integreret rolle i væksten inden for vindenergi, og vores V236-15.0 MW vil blive en drivende kraft i denne udvikling ved at sænke »levelized cost of energy« og dermed gøre vores kunder mere konkurrencedygtige i fremtidige udbudsrunder for havvind,« fortæller Henrik Andersen i meddelelsen.

På landvindmøller er Vestas klart nummer et i verden, mens det på havet altså er en anden snak. Her sidder konkurrenten Siemens Gamesa solidt på tronen, mens både de og amerikanske GE det seneste stykke tid har haft havvindmøller i porteføljen, som langt har overgået Vestas' største produkter. Mange gange er de blevet valgt til store projekter for næsen af Vestas.

Den første prototype af danskernes nye kæmpemølle forventes at blive installeret i 2022, inden serieproduktionen starter i 2024. Allerede i år skal den kunne indgå i udbud, når selskaber som Ørsted, Equinor, Vattenfall, Copenhagen Infrastructure Partners, Total og flere andre byder ind på at opføre kæmpe havvindmølleparker rundt omkring i verden. I Danmark skal der i år kæmpes om havvindmølleparken Thor.

Når Vestas kan melde en havvindmølle ind i udbud, der endnu ikke er produceret én eneste af, skyldes det lavpraktisk, at der går flere år fra et stort udbud er afgjort, til havvindmølleparkerne rent faktisk rejses fra havets bund. I mellemtiden er Vestas altså sikre på, at de når at få den nye havvindmølle gjort klar til opstilling.

Runder trecifret milliardomsætning

Kort efter lanceringen af 15 MW-havvindmøllen offentliggjorde Vestas sit årsregnskab for 2020.

Med en omsætning på 110 milliarder kroner – 22 procent mere end 2019 – krydser den danske virksomhed for første gang den trecifrede milliardgrænse. På bundlinjen kom Vestas ud af sidste år med et overskud på 5,7 milliarder kroner.

Med til historien hører, at overskudsgraden er faldet betragteligt i 2020 i forhold til årene forinden. Det er blandt andet sket som følge af, at Vestas i 2020 slugte havvinddatteren MHI Vestas Offshore Wind, som indtil da var ejet i et 50/50-joint venture med japanske Mitsubishi Heavy Industries. Havvind er simpelthen indtil videre en mindre profitabel forretning end landvind.

»Bæredygtig energi tog et stort skridt fremad i 2020 ved at forbedre sin konkurrencedygtighed yderligere og være særdeles modstandsdygtig under den globale pandemi, hvilket var et stærkt vidnesbyrd om, at grøn energi kan udgøre fundamentet for fremtidens samfund. Vestas spillede i 2020 en hovedrolle i kampen mod klimakrisen, og vi indfriede vores reviderede finansielle forventninger på alle parametre med en markedsledende omsætning, ordreindgang og profitabilitet, selvom alle dele af vores værdikæde var påvirket af covid-19,« udtaler Henrik Andersen i en meddelelse i forbindelse med årsregnskabet.

Vestas forventer, at omsætningsvæksten vil fortsætte støt i år. I 2021 regner selskabet med at omsætte for 119-126 milliarder kroner, samtidig med at den skrantende overskudsgrad skal forbedres i forhold til 2020.

Selskabet forudser en overskudsgrad (ebit) før særlige poster på seks-otte procent i 2021 mod 5,1 procent i 2020. Korpset af aktieanalytikere, der følger Vestas tæt, havde dog inden regnskabet sat næsen op efter 8,2 procent i 2021, hvorfor onsdagens Vestas-prognose her ligger lidt til den lave side.

Uanset den præcise indtjening står det klart, at Vestas både i år og de kommende år har masser at rive i, da topchef Henrik Andersens ordrebog er tykkere end nogensinde.

På tværs af forretningen, der både involverer produktion, salg og løbende service af opsatte vindmøller, havde topchefen ved udgangen af 2020 ordrer til en samlet værdi af 319 milliarder kroner i bogen.