Droppede Vestas-vindmøller, mens selskaberne i dyb hemmelighed forberedte milliardhandel: »Jeg siger med et stort smil, at det er sådan, det skal fungere«

Vestas har længe ledt efter en måde at bygge videre på sin vindmølleforretning. I et opsigtsvækkende partnerskab med Copenhagen Infrastructure Partners har to af klodens mest magtfulde selskaber inden for den grønne omstilling slået pjalterne sammen.

Siden Vestas-topchef Henrik Andersen tiltrådte for knap halvandet år siden, har selskabet taget flere store skridt. For kort tid siden tog Vestas således fuld styring med sin havvindmølledivision ved at købe Mitsubishi Heavy Industries ud. Thomas Lekfeldt

Verdens største vindmølleproducent, danske Vestas, har det seneste års tid ledt med lys og lygte efter, hvordan selskabet kan udvide sin position inden for vedvarende energiløsninger og gabe over mere i værdikæden end blot at producere vindmøller.

Fredag morgen kom topchef Henrik Andersen med et klart svar.