Når virksomheder stiller sig op i skranken i banker riget over, bliver deres anmodning om et statsgaranteretlån til virksomheden mødt vidt forskelligt. Landets næststørste bank, Nordea, bruger ordningerne flittigt i de tilfælde, hvor en kunde med en god idé er på vippen. »Det er en naturlig del af vores bankforretning. Som forretning og bank har vi en interesse i og et ansvar for, at vores kunder får mulighed for at låne penge, forudsat at det er nogle projekter, vi tror på,« siger Claus Greve, underdirektør, Erhvervskunder, Nordea. Han bliver bakket op af Sydbanks afdelingschef Grethe Harmuth: »Ligesom vi udbyder alle mulige andre produkter, er det her en del af, hvad vi kan gøre for at låne ud til virksomheder, der forsøger at få finansiering hos os.«
Finansiering uden vækstkaution
Landets største bank, Danske Bank, har en markedsandel på tre procent for Kom-i-gang-lån og en ditto på 14 procent for vækstkautioner. Det er væsentligt lavere, end hvad bankens størrelse ellers fordrer. En af bankens forklaringer er, at det koster penge for kunderne, og at de derfor bruger dem i mindre grad. »Vores andel af vækstkautioner ligger under vores naturlige markedsandel, fordi vi kun bringer ordningen i spil, når det er det, vi mangler for at komme i mål med långivningen. Vi foretrækker at bære finansieringen uden Vækstkaution, hvor det kan lade sig gøre. Det koster jo også noget for vores kunder, når vi bruger ordningen,« siger Henrik Søndergaard Frederiksen, underdirektør og chef for erhvervskunder i Danske Bank. Banken ligger i Berlingskes opgørelse næstsidst målt på ordningernes andel af det samlede beløb for udlån.
Nykredit halter bagefter
Nykredit er ikke kommet helt i gang med vækstkautionerne endnu. Pengeinstituttet indrømmer da også, at de er kommet lidt bagud i forhold til andre banker, fordi banken er ny i forhold til erhvervskunder. Og selv om banken er begyndt at bruge kautionerne, er Kom-i-gang«-lånene stadig på »standby«. »Det er vi ikke nået til. Vi er har valgt at prioritere det, der giver bedst mening, og derfor tog vi kautionsordningerne op først. Men vi synes, ordningerne giver god mening. Også i forhold til vores kunder i det omfang, at vi ikke kigger på ordningerne som et selvstændigt forretningsområde, men som et produkt, der kan være med til at understøtte et langvarigt forhold til kunderne,« siger Henrik Rasmussen, direktør for Retail Bank hos Nykredit.
Nordjysk bank satser på det
En af de banker, der har gjort ordningen til et forretningsområde, er Sparekassen Himmerland, hvor ordningen udgør en decideret satsning. »Det er et redskab, vi bruger offensivt. Pengene skal ud at arbejde, og det er kautionerne en stor del af, når det skal lykkes. Specielt fordi alternativerne til udlån lige nu ikke er særligt fordelagtige. Det her giver succeshistorier i det lokale erhvervsliv, så selvfølgelig skal vi være en del af det,« siger Poul Damgaard, sparekassedirektør i Sparekassen Himmerland, som samtidig understreger, at det i første omgang er bankens egen vurdering, der afgør, om tilbuddet kan gives til den erhvervsdrivende.