Vækstvirksomheder går forgæves i banken

Selv om staten påtager sig langt størstedelen af risikoen ved udlån til vækstvirksomheder via Vækstfondens ordninger, er flere banker stadig alt for dårlige til at låne ud til dem, der skaber den største vækst og de fleste arbejdspladser i Danmark.

Jakob Hagemann er en af de iværksættere, der oplever modvilje fra bankerne, hvad angår Vækstkaution og Kom-i-gang-lån. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Henriksen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er stor forskel på bankernes velvilje over for landets kapitalsøgende vækstvirksomheder. Mens nogle banker bruger Vækstfondens ordninger for Vækstkaution o    g Kom-i-gang-lån i stor stil, halter andre banker voldsomt efter, og mange står helt udenfor.

Det viser en opgørelse over bankernes brug af Vækstfondens muligheder for medfinansiering, som Berlingske Business har foretaget.

Jakob Hagemann, medstifter og partner i Ualmindelig Internet, er en af de iværksættere, der ad flere omgange er løbet panden mod bankmuren i sit forsøg på at få adgang til de finansieringsmuligheder, som statskassen giver adgang til via Vækstfonden.

»Jeg har været i dialog med en række banker - både Nordea, Danske Bank, Bank Nordic og Merkur. Og alle steder var det ret tydeligt, at bankerne helst var fri for at gå ind i den tunge erhvervsmæssige dialog om forretningsplaner, som ordningerne kræver. De foretrak et helt normalt lån, hvor man kautionerer som privatperson og bliver tjekket i hoved og røv,« siger Jakob Hagemann.

Eksemplet er langtfra enestående. Berlingske Business er blevet kontaktet af en stribe virksomheder, der har lignende erfaringer med at få adgang til Vækstfondens kautioner via bankerne. Og selv de virksomheder, der har fået hul igennem til ordningen, beretter om lange, seje træk og kamp op ad bakke mod mere eller mindre modvillige banker.

Arrogante banker

Hos landets erhvervsorganisationer møder man heller ikke overraskelse over bankernes uvilje til at benytte Vækstfondens ordninger.

»Jeg kan godt forstå, at bankerne har strammet kreditten, men jeg forstår til gengæld ikke den afvisende arrogance, som de udviser over for vækstvirksomheder,« siger Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri, og fortsætter:

»Problemet, som vi oplever det, er, at der ikke er tilstrækkelig viden i de enkelte banker, og at nogle endda vælger at se helt bort fra de her muligheder. Bankerne er gode nok til at tage imod statsstøtte, når det handler om deres egen forretning, men ikke når det handler om at formidle pengene videre til de virksomheder, der skal støtte væksten. Det er både bekymrende og betænkeligt.«

Lars Storr-Hansen, adm. direktør i Dansk Byggeri

»Jeg kan godt forstå, at bankerne har strammet kreditten, men jeg forstår til gengæld ikke den afvisende arrogance, som de udviser over for vækstvirksomheder«


Håndværksrådet kalder bankernes adfærd for »uskøn«, mens DI trods de mange historier fra medlemmer om dårlig adgang til bankfinansiering, nøjes med at anmode bankerne om at tage Vækstfondens kautionsordninger til sig eller sikre, at de har andre produkter på hylden, der giver vækstvirksomheder tilsvarende muligheder for finansiering.

Banker mangler indsigt

Jakob Hagemann fik betalende kunder til at finansiere etableringen af Ualmindelig Internet ApS, og virksomheden er godt på vej ifølge stifteren selv. Alligevel sidder han tilbage med træthed efter knap et års »kautionsdans« med bankverdenen.

»Jeg er utilfreds med, at bankerne ikke formår at indfri de forventninger til finansiering, som Vækstfondens ordninger stiller os nye virksomheder i udsigt. Jeg mener, det er jo ikke engang en investering, man som iværksætter beder om, men et lån, som man har tænkt sig at afdrage med renter. Og så bliver man præsenteret for en masse spørgsmål om solvens. Og den forretningsplan, man har medbragt, bliver sendt af sted, uden at man har mulighed for at forsvare eller forklare den,« siger Jakob Hagemann, der mener, at specielt internetiværksættere som ham selv har trænge kår i bankverdenen, der sjældent besidder den fornødne indsigt til at kunne vurdere vækstpotentialet i en IT-virksomhed.

Bank: Der er ikke efterspørgsel

Ingen af de banker, som Berlingske Business har været i kontakt med, erklærer sig uvillige over for Vækstfondens kautionsordninger. Tværtimod er der over en bred kam bankroser til både Vækstfondens administration af ordningerne og de politikere, der har sat dem i søen.

Danske Bank forklarer deres lave rangering på Berlingskes liste med, at de alene bringer ordningerne i spil, når der er behov for det, og at banken ikke har brugt kræfter på at markedsføre mulighederne over for deres kunder, som det er tilfældet i andre banker. Det er også forklaringen på, at finansieringsmulighederne via Vækstfonden kun er bragt i spil 24 gange, siden ordningen blev lanceret i 2006. Det er mindre end en tiendedel af de statskautionerede lån til iværksættere, som Nordea har kunnet præstere på halvt så lang tid.

»Jeg tror ikke, der er nogen som helst, der afviser brugen af Kom-i-gang-lån i Danske Bank, men vi har ikke markedsført ordningen proaktivt. Vi har faktisk en ret stor andel af nystartede virksomheder, men typisk stiller ejeren selv med kapital eller har en investor med, og så er Kom-i-gang-låns-ordningen ikke aktuel,« siger underdirektør og chef for erhvervskunder i Danske bank Henrik Søndergaard Frederiksen og henviser til den kun ti banker korte liste på Vækstfondens hjemmeside over pengeinstitutter, der udbyder Kom-i-gang-lån:

» Listen ville nok være længere, hvis efterspørgslen var til stede.«