Både Venstre og De Konservative er helt klare i spyttet, når det gælder udsigten til, at koncerner risikerer at skulle tilbagebetale kompensation for faste omkostninger, fordi Erhvervsstyrelsen muligvis har fejlfortolket EUs statsstøtteregler: Den regning skal ikke tørres af på virksomhederne.

Sådan lyder det fra både Mona Juul, erhvervsordfører for De Konservative, og fra Anni Matthiesen, medlem af Venstre og formand for Folketingets erhvervsudvalg.