USAs opkøbsplaner i Ericsson og Nokia skudt i sænk
Justitsminister ville købe sig til bestemmende indflydelse i de nordiske telegiganter for at stække kinesiske Huawei, men vicepræsidenten afviste tanken.

Justitsminister ville købe sig til bestemmende indflydelse i de nordiske telegiganter for at stække kinesiske Huawei, men vicepræsidenten afviste tanken.

USAs mangel på egne producenter af udstyr til det kommende, lynhurtige 5G-mobilnet fik forleden justitsministeren til i en tale at foreslå, at USA køber aktiemajoriteten i de nordiske mobilgiganter Ericsson og/eller Nokia for derigennem af stække kinesiske Huawei.
Der gik dog ikke mange timer, før USAs vicepræsident, Mike Pence, sammen med den øverste økonomiske rådgiver afviste enhver tanke om at gennemføre det milliarddyre og bemærkelsesværdige forslag.