USAs militær undersøger: Kan et parløb mellem en lama og en halvfed hamster skabe en næsespray mod coronavirus?

En specialenhed i det amerikanske militær, der primært forsker i værn mod biologiske trusler, har fundet en mulig behandling mod coronavirus efter forsøg med særlige antistoffer, som findes naturligt i lamaer. I bedste fald kan opdagelsen blive til en billig næsespray, der kan beskytte mod coronavirus.

Forskere fra en særlig enhed i det amerikanske militær er i færd med at undersøge om et særligt antistof, som findes naturligt i lamaer, kan bruges som behandling mod coronavirus. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aizar Raldes/AP/Ritzau Scanpix

Det er en specialenhed med en klar mission: Forsvar nationen mod biologisk terror.

Det amerikanske forsvar råder over en særlig forskergruppe, som primært har til opgave at skabe værn mod mulige biologiske angreb, men som også undersøger omfattende sygdomsudbrud og trusler mod folkesundheden.

I samarbejde med biotekselskabet Twist Bioscience er den amerikanske forsvarsenhed efter en række forsøg med hamstere kommet frem til, at mikroskopiske antistoffer, som findes naturligt i lamaer, kan blive til medicin mod coronavirus.

Antistoffer fra lamaer kaldes også for nanobodies og har den særlige fordel, at de er meget små og kan nå frem til områder i kroppen, som er utilgængelige for humane antistoffer.

Samtidig er de såkaldte nanobodies nemme at udvikle og meget billige at producere.

»Nanobodies har med deres meget lille størrelse en fordel i forhold til traditionelle antistoffer. For eksempel ville de kunne leveres intranasalt for at forhindre infektion eller reducere transmission; eller de kunne blive en del af et mere konventionelt behandlingsregime,« siger Jay Hooper, der er chef for den molekylære virologienhed ved United States Army Medical Research Institute of Infectious Diseases.

Det amerikanske militærs forskningsenhed kunne efter en række dyreforsøg konkludere, at de særlige antistoffer blandt andet beskyttede forsøgsdyrene mod vægttab, efter de var blevet smittet med coronavirus.

Vægttab betragtes som en form for nøgleindikator for, hvor hårdt den coronasmittede er ramt af virussygdommen.

De hamstere, der blev behandlet med såkaldte nanobodies, formåede at beholde deres karakteristiske buttede kropsform, mens hamstere uden behandling i gennemsnit tabte omkring 12 procent af deres kropsvægt under sygdomsforløbet.

Forsøg i USA har vist, at hamstere smittet med coronavirus blev beskyttet mod vægttab efter behandling med et særligt antistof. Fold sammen
Læs mere
Foto: Frederick Florin/EPA/Ritzau Scanpix.

På baggrund af det amerikanske militærs dyreforsøg vil biotekselskabet bag udviklingen af lama-antistofferne, Twist Bioscience, undersøge mulighederne for at skabe en forebyggende næsespray, der kan blokere partikler fra coronavirus.

Virussen kommer ofte ind i næsen, hvor den begynder at kopiere sig selv, inden den trænger videre ned i lungerne. Derfor giver det god mening at forsøge at skabe en form for lokalt værn mod coronavirus i næsehulen.

Når det kommer til forskning i såkaldte nanobodies eller lama-antistoffer, er det efterhånden et velkendt fænomen, at der i forhold til behandling af sygdomme kan være noget at komme efter.

I Danmark har en gruppe forskere fra Aarhus Universitet tidligere udviklet og beskrevet et lama-antistof, som potentielt kan komme til at spille en rolle for fremtidens diagnosticering og behandling af eksempelvis nyresygdomme.

Bændelorm og coronavirus

Også selve grundideen om at udvikle en næsespray mod coronavirus har en klar forbindelse til Danmark. I Hellerup nord for København er biotekselskabet Union Therapeutics netop i færd med skabe en sådan behandling.

Den danske virksomhed satser i den sammenhæng på et middel kaldet Niclosamid, der i mange år er blevet brugt til behandling mod bændelorm.

Sådan kan en rigtig grim bændelorm se ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Kort fortalt lyder biotekselskabets tese, at hvis du puster medicin mod bændelorm op i dine næsebor, opnår du beskyttelse mod coronavirus.

»Vi føler, at vi står med noget, som kan blive rigtig, rigtig godt. Vi mener, at det kan fylde et hul i behandlingsmulighederne. Derfor ser vi potentialet som værende rigtig stort,« sagde Morten Sommer, der er professor på DTU og forskningsdirektør i Union Therapeutics, til Berlingske i oktober.

Union Therapeutics har tidligere udført et såkaldt sikkerhedsstudie med 44 raske forsøgspersoner, der kastede positive resultater af sig.

Det danske biotekselskab er derfor i gang med at planlægge et afgørende forsøg med midlet med over 1.000 patienter, der skal danne grundlag for en mulig godkendelse af produktet allerede i 2021.