Truslen mod den indtjening, som har været afgørende for at gøre Apple til et af verdens rigeste selskaber, har aldrig været større, efter at den amerikanske regering nu indleder en banebrydende sag mod iPhone-giganten for at misbruge sin magt og skabe et smartphonemonopol.
Anklagerne fik da også straks meget kontant betydning. Apple mistede 113 milliarder dollar (772,6 milliarder kroner) i markedsværdi, efter at det amerikanske justitsministerium sent torsdag dansk tid tog livtag med Apple, der nu angribes fra alle sider.