USA har nu kun chips på lager til fem dage

Mangelen på de vigtige teknologikomponenter til computere, mobiltelefoner og biler risikerer at udløse kortvarige fabrikslukninger, advarer USAs handelsminister.

Det er de små chips som denne, som der er mangel på verden over. De er så avancerede – og bliver stadig mindre – at det er umuligt hurtigt at skrue op for produktionen. Derfor risikerer fabrikker at måtte lukke midlertidigt, fordi de mangler de vigtige »hjerner« til at kunne gøre produkter som computere, mobiltelefoner, spilkonsoller, tablets, parkeringssensorer og airbags i biler færdige. Sascha Steinbach/EPA/Ritzau Scanpix

Forsyningskrisen spidser til, og USA har nu kun de vigtige computer- og mobilchips på lager til fem dage.

Sådan lyder advarslen fra det amerikanske handelsministerium, som dermed understreger alvoren i den globale mangel på den vigtige teknologikomponent, skriver den britiske finansavis Financial Times.