USA forbyder nu også smartphones og trådløse routere fra Huawei

De amerikanske sanktioner mod kinesisk telegigant udvides, men ses mere som symbolske slag mod en, der i forvejen ligger ned.

Huawei-telefoner, som trods forbuddet mod at bruge Googles fulde Android-software stadig produceres, må nu heller ikke længere sælges i USA. Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

USA har nu helt forbudt salg af alt udstyr fra de kinesiske telegiganter Huawei og ZTE.

Det betyder, at også smartphones, kameraer og trådløse routere fra de to selskaber forbydes med henvisning til den nationale sikkerhed og frygten for at blive fjernaflyttet af det kinesiske regime.