USA skruer nu op for tempoet for at få beslaglagt for 300 milliarder dollar i indefrosne russiske værdier.
Amerikanerne foreslår, at arbejdsgrupper fra G7-landene, som er verdens førende industrinationer, ser på, hvordan der kan lægges en plan, som skal være klar til et topmøde 24. februar 2024, hvor det er to år, siden Rusland invaderede Ukraine og indledte krigen.
Ifølge den britiske finansavis bakker Storbritannien, Japan og Canada USAs ønsker om konfiskation af de russiske værdier op, mens Tyskland, Frankrig, Italien og EU er mere forbeholdne, indtil lovligheden af en sådan beslaglæggelse er entydig. G7-landenes finansministre drøftede emnet på et møde tidligere i december, men i sagens natur er der behov for stor hemmeligholdelse.
USA foreslår, at der etableres tre arbejdsgrupper. Den ene skal netop sikre, at lovgrundlaget for konfiskation er i orden. Den anden skal undersøge, hvordan lovgivningen kommer på plads. Den tredjes opgave bliver at sikre, at de beslaglagte penge anvendes bedst muligt til at støtte Ukraine.
EU har indtil videre afholdt sig fra selv at beslaglægge russiske værdier og er i stedet gået efter at afskære finansielle institutioner fra at få del i overskuddet. EU frygter både for den finansielle stabilitet og for russisk gengældelse i forhold til europæiske virksomheder, der stadig er aktive i Rusland.
EU, Storbritannien og Frankrig har understreget, at pengene ikke vil være lettilgængelige og samtidig ikke tilstrækkelige til at dække behovene, når Ukraine skal genopbygges. Derfor må beslaglæggelser ikke ske på bekostning af den økonomiske støtte til Ukraine i 2024.
