Uro i USA udskyder ny Android og nye PlayStation 5-spil
De voldsomme uroligheder udsætter Googles næsten færdige Android 11 og Sonys spilpræsentation til den nye spilkonsol.

De voldsomme uroligheder udsætter Googles næsten færdige Android 11 og Sonys spilpræsentation til den nye spilkonsol.

Urolighederne i USA får Google til at udskyde premieren på den nye Android 11-software til mobiltelefoner, mens Sony venter med at vise de spil, som er på vej til den kommende PlayStation 5.
Google havde planlagt at lancere Android 11 i en såkaldt betaudgave – altså den sidste store prøveudgave inden den endelige lancering – 3. juni, men de voldsomme uroligheder oven på den 46-årige sorte George Floyds død ved en politianholdelse har fået internetgiganten til at udsætte premieren, skriver nyhedsbureauet Reuters.