Tre år efter at de fire store teleselskaber i Danmark lagde 2,2 milliarder kroner i statskassen for brugsretten til vigtige mobilsignaler og samtidig forpligtede sig til at sørge for ordentlig mobildækning i 212 områder af Danmark udpeget af staten som særligt udsatte, får masser af danske husstande nu en stor skuffelse.
I 150 af de 212 landområder fordelt på hele Danmark har benspænd og protester fra lokale, kommuner og ikke mindst lovgivningen nemlig gjort, at teleselskaberne ikke når at få sat de nødvendige, ekstra master og antenner op, når statens stopur standser 4. april.