Uønsket seksuel opmærksomhed har ført til to advarsler og en fyring hos stort advokatfirma

Hos det prominente advokatfirma Gorrissen Federspiel har en nultolerance over for »uønsket seksuel opmærksomhed« medført en fyring og to advarsler. Meldingen kommer i kølvandet på en anden sag om sexisme hos advokatfirmaet Bruun & Hjejle. Fagforening modtager dagligt henvendelser om sexisme, erfarer Berlingske.

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel har en nultolerance overfor uønsket seksuel opmærksomhed. Det har medført en fyring og to advarsler. Firmaet holder til over for Tivoli i Axel Towers i København. Thomas Lekfeldt

Et af landets mest respekterede advokatfirmaer, Gorrissen Federspiel, har alene inden for de sidste to år haft tre sager om »uønsket seksuel opmærksomhed«.

Sagerne har fundet sted i årene mellem 2018-2020. Den ene af de tre sager endte med en fyring, de to andre med en advarsel, oplyser advokatfirmaet til Berlingske.