Ligestillet? Mænd får højere løn end kvinder i ni ud af ti job

Mænd tjener i gennemsnit 12,9 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er »grotesk«, men samtidig svært at udligne, mener ekspert.

Hos ansatte inden for kurér- og bagagetransport tjener mænd i gennemsnit 37 procent mere end deres kvindelige kolleger. Model- og arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen Fold sammen
Læs mere

»Vi kan godt lege den leg, at der ikke er forskel på mænd og kvinder. Det kan vi godt lege. Men det er bare ikke rigtigt,« sagde TV-vært Sofie Linde foran rullende kameraer for godt tre uger siden.

I samme omgang lød det fra TV-værten, at hun var blevet nægtet en løn svarende til halvdelen af hendes mandlige kollega Thomas Blachmans løn.

Sofie Lindes ord har siden sat ild til debatten om sexisme og ligestilling. Og på arbejdsmarkedet er kønnene »overhovedet ikke ligestillet, selv om vi er kommet et langt stykke vej«, siger Karen Sjørup, kønsforsker og lektor emerita fra RUCs Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv.

Sjørup har indgående beskæftiget sig med arbejdsmarkedet og dets lønninger – i 2008-2011 sad hun i den daværende lønkommission som formand for underudvalget om ligeløn i den offentlige sektor.

Kaster man et blik over lønninger, står det klart, at Sofie Linde ikke er ene om at tjene mindre end sine mandlige kolleger.

Fagforeningen HK har oprettet en ligelønsberegner, hvor man kan indtaste sit job og se årslønnen for henholdsvis mænd og kvinder.

I den forbindelse lyder konklusionen, at mænds lønninger er højere end kvinders lønninger i 262 ud af beregnerens i alt 289 jobfunktioner. Når en mand og en kvinde besidder samme job, tjener manden således mest i 90 procent af tilfældene.

Ifølge Karen Sjørup er det »svært at vurdere«, hvorvidt der er tale om uligeløn i alle tilfælde. I ligebehandlingsloven hedder det, at man skal have lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

»Derfor skal man helt ned i detaljerne, hvis det skal fastlægges med sikkerhed,« siger Karen Sjørup.

»Dog er det danske arbejdsmarked så kønsopdelt, at mænd og kvinder sjældent udfører nøjagtigt samme arbejde,« forklarer Sjørup og uddyber, at det derfor er vanskeligt at fastslå, hvorvidt mænd og kvinder udfører arbejde af samme værdi. Det betyder, at man ofte skal vurdere om for eksempel teknisk arbejde er mere eller mindre værd end omsorgsarbejde.

Løngab i lederstillinger

Den tidligere underudvalgsformand i Lønkommissionen er dog ikke i tvivl om, at der i et vist omfang hersker uligeløn mænd og kvinder imellem.

»Vi har en ulighed i løn, der efterhånden bliver grotesk, fordi kvinderne uddanner sig mere, og mere, end mændene gør,« siger Karen Sjørup.

Uligheden i løn fremgår af data fra Danmarks Statistik. Her beregner man, hvor stor forskellen er mellem mænds og kvinders løn. Den forskel kaldes »løngabet«.

Løngabet mellem kønnene var i 2005 på 16,2 procent og har siden været faldende. Sidste år tjente mænd gennemsnitligt 12,7 procent mere end kvinder.

»Det er blandt andet et udtryk for, at vi lever i et patriarkalsk samfund, hvor mænd tillægges forsørgerrollen, og hvor mænd jo også kan diktere, hvad kvinder skal have i løn, fordi det er dem, der oftest sidder på lederposter og som lønforhandlere,« begrunder Karen Sjørup.

Hos ansatte inden for kurér- og bagagetransport er løngabet markant størst. Her tjener mændene hele 37 procent mere end deres kvindelige kolleger.

En lang række erhverv følger efter med et løngab på omkring 20 til 30 procent. Det gælder heriblandt investorer, bygningsarbejdere og ledere inden for økonomi, detail og oplevelser.

Uligheden rettes aldrig

Karen Sjørup mener ikke, at vi nogensinde opnår en »fuldstændig lighed« i løn. Og det er der biologiske grunde til.

»Mænd er bedre til at sælge sig selv på arbejdsmarkedet, og så ser man simpelthen, at mænd, når de træder ind på arbejdsmarkedet, betragtes som en højere værdi bare i kraft af deres køn,« fortæller Karen Sjørup.

Modsat sættes kvinderne bagud.

»For hver barsel, en kvinde har, går hendes løn ned i forhold til den mand, der er på samme niveau. En barsel koster kvinder, og den koster dem også i karriereskridt, fordi man så ikke regner dem for så trofaste medarbejdere,« lyder det fra Karen Sjørup.

Sjørups udmelding bakkes op af dansk forskning fra 2018. Forskningen viser, at en kvinde på sigt mister 20 procent af sin løn, når hun bliver mor.

Kvinder i front

Det er ikke i alle erhverv, at mænd tjener mere end kvinder. I en smallere skare af erhverv forholder det sig faktisk omvendt.

Det gør sig særligt gældende ved jobs inden for madlavning. Her tjener kvindelige køkkenhjælpere og kvinder, der »manuelt tilbereder mad« seks til ni procent mere end deres mandlige arbejdsfæller.

Særligt når der skal vendes bøffer og laves burgere, tjener kvinderne godt. Inden for fastfood er løngabet på 11,4 procent til kvindernes fordel.

Karen Sjørup kalder løngabet til kvindernes fordel for »interessant«. Hun mener, at lønforskellen dels kan bunde i, at kvinder lægger flere kræfter i de pågældende fag, end mænd gør, dels, at løngabet hviler på nogle fordomme om kvinder:

»I visse fag bliver kvinderne betragtet som mere kvalificerede end mænd. Måske fordi vi tillægges en eller anden form for husmodergen,« siger Karen Sjørup.