Ugens vindere og tabere: Det klæder Jim Snabe, når han fortaler sig

Hver uge kårer erhvervsredaktør Peter Suppli Benson og erhvervskommentator Jens Chr. Hansen ugens op- og nedture i dansk erhvervsliv.

Ugens vindere

Foto: Asger Ladefoged .

Bankboss: Et skridt tilbage, to skridt frem

Folk reagerer vidt forskelligt, når de møder modstand.

En fyring kan f.eks. enten håndteres med modløshed og vrede eller som et startskud til at gå en ny og bedre vej.

Det sidste må den danske bankmand Frank Vang-Jensen siges at have valgt.

For efter flere årtier med en karriere som kun var gået én vej, op, blev han pludseligt og efter kun seks måneder i jobbet fyret som topchef i den svenske storbank Handelsbanken.

I dag, få år efter, kan vi konkludere, at Frank Vang-Jensen har lagt fyringen godt og grundigt bag sig.

Først blev han hentet til Nordea som chef for den danske afdeling. Og i denne uge blev han så forfremmet igen, så han nu er bankens øverste chef for privatkunderne, ligesom han rykkede ind i Nordeas direktion. Det er et job med både magt og reel indflydelse. Ikke mindst over for de millioner af privatkunder i Norden, som har Nordea som deres pengeinstitut.

Det er et passende svar til de folk i Handelsbanken, der vejede ham og fandt ham for let. Og et svar, som er funderet i handling i stedet for brok og vrede rettet mod de folk, der fravalgte ham.

Julie Galbo fra Nordea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix.

Hov. Var det en storbank, der talte åbent og ærligt?

Det er til at forstå, at mange, rigtigt mange, efterhånden har mistet tiltroen til danske banker. Hvidvaskskandalen i Danske Bank og dønningerne efter udbytteskattesagen har vist, at bankerne i nogle tilfælde har sagt ét, men i virkeligheden gjort det stik modsatte. Også selvom nogle af handlingerne var direkte ulovlige.

Og jeg skal hilse og sige, at der er blevet talt med uld i mund mange gange, når bankerne (ingen nævnt, ingen glemt) har skullet forsøge at forklare, hvorfor de har gjort, som de har gjort – og hvad de vil gøre ved det?

Nu skal man passe på med at rose en af de store banker på et tidspunkt, hvor der næsten uvægerligt vil komme flere grimme nyheder frem om både den ene og anden svindelsag. Alligevel er der grund til ros til Nordeas risikochef, Julie Galbo, der bl.a. i Børsen taler sjældent tydeligt, når hun skal forklare, hvorfor og hvordan Nordea har været en del af en udbytteskattesag.

»Vi vil ikke være den bank, som vi var dengang,« udtalte Julie Galbo til Børsen. Det er et udsagn med stort indhold og store indbyggede konsekvenser, og det klæder banken med så klare udmeldinger.

Jim Snabe Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen.

Det klæder Jim Snabe, når han fortaler sig

Løn er sjældent noget, man taler åbent om. Og da slet ikke i toppen af dansk erhvervsliv.

Det gælder i særklasse for A.P. Møller - Mærsk, hvor man aldrig har villet sætte detaljer på fordelingen af løn til ledelsen. Den i mange år så ordknappe virksomhed har måske nok åbnet sig på nogle punkter, men åbenheden har også grænser.

Nu slår bestyrelsesformand Jim Hagemann Snabe imidlertid fast overfor Insidebusiness, at han arbejder bag linjerne på at få ændret den praksis. Han vil have ledelsens lønninger frem i lyset og dermed tækkes en række store investorer, som åbent har efterlyst mere åbenhed og mere viden om, hvordan man aflønner Mærsk-ledelsen.

Åbenhed er godt, kan vi roligt konkludere her, og det skal Jim Hagemann Snabe roses for. Vi hører dog i vores høresnegl, at den gode formand var mindre glad, da han læste citaterne. Han havde nemlig angiveligt glemt at få afklaret, hvad han ville citeres for – og hvad han ikke ville have ud endnu.

Men ude er meldingen altså. Og det må ledelsen så leve med.

Ugens tabere

Winni Grosbøll, bornholmsk borgmester. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang / Ritzau Scanpix.

Folkets Bornholmerfest ramt af et lynnedslag

Bornholms borgmester Winni Grosbølls succes med det årlige folkemøde på solskinsøen har været støt stigende siden det første folkemøde i 2010. Winni Grosbøll var en af initiativtagerne til at stable et folkemøde på benene efter svensk forbillede.

Men hovsa, lige pludselig melder en af de helt store deltagere på folkemødet, Landbrug & Fødevarer, fra til næste års komsammen. Det er blevet for dyrt, lyder det fra landbruget. Andre »udbydere« på pladserne omkring havnen i Allinge har sendt de samme signaler. For dyrt, og – må man forstå – for høj en pris, der ikke står mål med udbyttet. Altså for meget fest og for lidt indhold.

Winni Grosbøll afsluttede 2018-mødet i juni med disse ord: »Vi har fået alt det, vi ønskede. Folkemødet er i rivende udvikling, og det trækker folk fra hele Danmark.« Ups.

Nu handler det for Winni Grosbøll & Co. om at finde en balance mellem fest og indhold, så Folkemødet ikke risikerer at blive offer for sin egen succes.

Peter Hermann Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

En øv-oplevelse for Topdanmarks Peter Hermann

Det blev en sur uge for Topdanmarks forholdsvis nye topchef, Peter Hermann. Han tog over for et lille års tid siden efter den mangeårige topchef Christian Sagild, som i 2017 pludseligt valgte at forlade forsikringsselskabet i Ballerup.

Nu har Hermann mistet en af sine absolut tætteste samarbejdspartnere, Danske Bank, som har fundet en ny legekammerat. Og øv for dælen, af alle har Danske Bank fundet sammen med Topdanmarks ærkerival, forsikringsselskabet Tryg.

Gossipperne går som bekendt ikke af vejen for gode konspirationshistorier. Officielt hedder det sig, at Tryg har en bredere udvikling i Norden end Topdanmark. Men er det nu hele historien?

Topdanmark kontrolleres nemlig af den finske Sampo-koncern, som også kontrollerer Danske Banks hårdeste konkurrent i Norden på bankmarkedet, nemlig Nordea. Det var i øvrigt Sampo, som i sin tid solgte sin bank, herunder også den nu berømmelige estiske filial, til Danske Bank.

Så deeet ....

Anders Heine Jensen Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner / Ritzau Scanpix.

Er det sidste udkald for MT Højgaard?

Engang en af landets største og mest prestigefyldte koncerner, i dag en virksomhed som kæmper for sin overlevelse.

Entreprenørkoncernen MT Højgaard har sandt for dyden ikke haft mange solskinstimer de seneste mange år. Op til flere topchefer har fået kærligheden at føle og er blevet sendt ud af bagdøren.

Nu er Anders Heine Jensen kommet til som ny øverste chef for det gældsplagede MT Højgaard. Forhåbentlig er han knivskarp på, hvad han er gået ind til. Han burde vide det bedre end så mange andre, eftersom han er rekrutteret i MT Højgaard-bestyrelsen.

Ikke desto mindre valgte Anders Heine Jensen som en af sine første gerninger at sende et gyseligt tredje kvartalsregnskab på gaden. Et gigantisk underskud og en bøn til ejerfondene bagved om at komme med flere penge, hvis MT Højgaard stadig skal betragtes som en »going«-koncern.

Det kan vise sig at være absolut sidste udkald.